Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Antorini i samråd om lærings-forberedelse – Folkeskoleforældre
Gæsteindlæg af Thomas Aastrup Rømer, Lektor i pædagogisk filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. 

1. Rosa Lunds spørgsmål til ministeren
Læringsminister, Christine Antorini, var i samråd i går. Mange lærere føler sig presset på forberedelsestiden, og Rosa Lund fra Enhedslisten havde derfor stillet følgende spørgsmål til ministeren:

“Anerkender ministeren, at lærerne – med vedtagelsen af lov nr. 409 af 26. april 2013 og indførelsen af folkeskolereformen – har fået betydelig mindre tid til at forberede og efterbehandle undervisningen?”.

Ministerens svar vender jeg tilbage til om lidt. Først er det værd at registrere, at svaret bragte både pædagogiske debattører fra f.eks. lærerforeningen og almindelige lærere op i det røde felt. Læser man de mange debattråde på de sociale medier og hjemmesider, domineres de helt entydigt af formuleringer som ”fantasien i fri dressur”, ”hun lever i en anden verden”, ”udenomssnak og ævl” og ”fri fantasi”.

Men de mange kommentarer har misforstået det hele. Antorinis svar er slet ikke ”fri fantasi”. Hun har blot forstået sin egen reform. Svaret er derfor udtryk for en dyb logik. Der er faktisk Rosa Lund, der ikke har forstået tingene.

2. Ministerens svar
Prøv at læse følgende to af Antorinis udtalelser, der begge er fra samrådet:

“Mængden af forberedelse er ikke et mål i sig selv. Det er de nationale læringsmål, vi følger og måler på. Det er ikke mængden af forberedelsestid, der viser, om eleverne bliver dygtigere”.

“Omdrejningsmålet er de tre nationale mål. Bliver eleverne dygtigere? Det er en læringsreform”.

Pointen er, at ”forberedelse” fra nu af ikke knyttes til ”undervisning” men til ”læring”. Egentlig bør vi holde op med at tale om “undervisningsforberedelse”. I stedet har vi “læringsforberedelse”. Og hvad er læring? Jo, den er defineret ved de såkaldte ”operative måltal”, nemlig nationale tests i læse-skriveøvelser, dvs Pisa-styring. Det er det, som ordet ”dygtigere” betyder i det første citat.

(Og det hele defineres efter OECD’s udfordringer, som er anerkendt af ”alle fra regeringens vækstforum til det økonomiske råd”, som ministeren skrev det i forbindelse med lanceringen af Ny Nordisk Skole i 2011 i Lars Olsens kulturrevolutionære bog, ”Uddannelse for de mange – opskrift på en kulturrevolution”, og som også gennemstrømmer hele begrundelsesgrundlaget i de oprindelige skoleudspilstekster. Kort sagt: En reform for en ensom generation i finanskrisens damp.)

Så Rosa Lund spørger helt forkert. Hun forudsætter implicit, at forberedelse har noget at gøre med ”undervisning”. Men det har den slet ikke. Den har kun noget med ”læring” at gøre. ”Undervisning” er fra nu af nednormeret til en slags teknik, til en metode, en metode blandt andre. Skolen, altså alt fra undervisning til frikvarter og forældresamarbejde, er en stor aktivitetsmaskinel metode, der skal “maksimere læring”, som skoleleder Mohammed Bibi kalder det på Agedrup Skole.

Skolereformen er altså et opgør med undervisning, pædagogik og skolebegrebet som sådan. I stedet bygger man – frigjort fra al dannelsestænkning og egentlige formål – op på ny omkring et rent økonomisk defineret læringsbegreb, som man kan ensrette landets pædagogiske liv og ikke mindst kan styre alle pædagogiske aktiviteter med. Reformen er altså en lærings- og styringsreform, som er GUF for KL-planeten med dens omkredsende skoleleder-måner. Det kan man f.eks. læse i følgende formulering fra samrådet:

“Vi følger de få men meget centrale mål for folkeskolen, der sætter fokus på elevernes læring og trivsel, og som vi årligt følger via resultater i de nationale test og den nye trivselsmåling. På nationalt niveau er det aftalt, at undervisningsministeriet årligt offentliggør en statusredegørelse for folkeskolens udvikling. Redegørelsen skal danne udgangspunkt for regeringens drøftelser med forligspartierne, KL og folkeskolens interessenter. Den første redegørelse kommer til foråret 2015″.

Og her er endnu mere styringslæringsmakismering, som stammer fra regeringens oprindelige skoleudspil:

”I kommunerne skal de nationale mål og de operative måltal danne grundlag for dialogen mellem skolerne og mellem skoleleder og skolens medarbejder om udvikling af kvaliteten og resultatopfølgning. Med udgangspunkt i data og viden om resultater, skal der hvert år følges op på kvaliteten og realiseringen af måltallene”

De nationale læringsmål styrer altså både skolens ydre og indre liv på den helt store klinge. Det er ren og skær statstyret pædagogik, og der er mange andre eksempler skulle jeg hilse og sige

Og hvad skal man med ”forberedelse” i en situation, hvor ”undervisning” er reduceret til en teknik til fremme af stivfrosne læringsmål, der vil styre og regerer over det hele? Det kan man læse om i følgende ministerudtalelse fra samrådet:

”Heldigvis fornyer arbejdsmetoderne sig hele tiden. Blandt andet i forhold til de nye fælles læringsmål, hvor der ligger en vidensportal med adgang til en række eksemplariske læringsforløb. Jeg kan godt forstå, at der er store faglige ambitioner hos lærerne om at skræddersy undervisningsforløbene til eleverne. Men det gør ikke nødvendigvis undervisningen dårligere, at den er forberedt med kollegaer. Man deler velfungerende undervisningsforløb, og laver derpå den sidste tilretning, så den passer til de elever, man skal undervise. Der er mange måder, vi kan gentænke den fælles forberedelse på” (alle citater er rettet til skriftssprog)

Forberedelsen skal altså ”gentænkes” i forhold til ”de nye fælles LÆRINGSmål”. Metoderne til læringsoptimering finder man i ministeriets nye ”vidensportal”, som er en stor læringsdatamat, hvor man kan klikke rundt i de mange mål og delmål. Her kan man hurtigt finde en egnet metode, som man så på stedet kan ”tilrette” den konkrete situation, dvs i den ”normaliserede arbejdstid”, sammen med et læringsteam, der nu bliver en form for lærings-taskforce.

Og hvorfor skal man have gammeldags ”forberedelse” til det? Det er jo slet ikke nødvendigt. Hvis ”undervisning” er væk, er der jo heller ingen ”undervisningsforberedelse”. Det er jo simpel logik.

3. Den pædagogiske sammenhæng mellem skolereform, Ny Nordisk Skole og normaliseringsloven
Det er også derfor, at Lov nr. 409, altså loven om forberedelse og normalisering, og skolereformen hænger dybt sammen. Sammenhængen er ikke blot aftalt på nogle møder mellem KL, Finansministeriet og Undervisningsministeriet, som mange ynder at fremhæve. Det er den nok også. Men mere grundlæggende hænger de to love sammen på et indre pædagogisk plan. De hænger sammen ved deres essens snarere end ved deres personer. Normaliseringslovens forberedelsesbegreb hænger sammen med skolereformens læringsbegreb. Det hele er altså dele af en samlet pædagogisk reform – en ”kulturrevolution”, som det hedder på dansk-kinesisk.

Derfor er det også helt barokt for mig, at mange debattører og lærere, herunder DLF, hele tiden i overordnet forstand har været tilhængere af skolereformen, men at man blot er imod loven om arbejdstid, altså normaliseringsloven, som om de to elementer kunne adskilles. Skolereformen og filosofien bag Ny Nordisk Skole hænger sammen med lockoutloven i sin filosofi. Går man ind for det ene, går man også ind for det andet, og nægter man den logik, så bliver man revet med i begreberne strøm som et hjælpeløst får.

Derfor er det på tide, at DLF – men naturligvis også politikere og andre – foretager et general opgør med skolereformen og Ny Nordisk Skole. Først da kan Rosa Lund stille spørgsmål til ”undervisningsforberedelsen”.

Journalisten fra Folkeskolen sammenfatter det nye budskab fint i nedenstående ledsageroverskrift:

”Folkeskolereformen er en læringsreform, derfor sættes der fokus på elevernes resultater og ikke på, hvor lang tid der bliver brugt på forberedelse, var budskabet fra undervisningsminister Christine Antorini i dagens samråd om folkeskolens resurser”.

 Referencer:
Artikel om Rosa Lunds spørgsmål: http://www.folkeskolen.dk/551650/enhedslisten-antorini-anerkender-du-at-der-er-mindre-forberedelsestid

Artikel om Christine Antorinis svar: http://www.folkeskolen.dk/552276/antorini-forberedelses-maengden-er-ikke-et-maal-i-sig-selv#st4132

Antorini i samråd om lærings-forberedelse