Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Børn med særlige behov bør tælle for flere – Folkeskoleforældre

Børn med særlige behov får i dag ikke det undervisningstilbud, de har krav på – det mener 8 ud af 10 lærere i en ny undersøgelse offentliggjort af DLF. Hvis inklusion skal lykkes, bør elever med særlige behov tælle for fx 4 elever, når der skal tildeles penge til skolerne. Det mener Folkeskoleforældre.

Christian Wadskov, bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre
Christian Wadskov, bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Folkeskoleforældre går ind for inklusion. Vel at mærke en inklusion, der fastholder eller forbedrer trivslen og det faglige udbytte for såvel de inkluderede elever, som deres klassekammerater. Men allerede den første trivselsundersøgelse fra ”Inklusionspanelet”, foretaget før folkeskolereformens ikrafttræden, viste lavere trivsel blandt både de inkluderede børn og klasser med inklusionselever. Dette billede forstærkes nu af DLF undersøgelsen.

”Hvis inklusion skal lykkes, er vi nødt til at se på de økonomiske rammer og de reelle tal for inklusion, hvor der uden henvisning til antal støttetimer befinder sig 10% eller 2-3 elever i hver skoleklasse med et støttebehov. Vi mener, at børn med særlige behov bør tælle ekstra, fx for fire, når der tildeles penge til skolerne. Beløbet skal følge barnet i skolen, så der bliver mulighed for færre elever i klassen, flere lærere, mulighed for specialundervisning, holddeling osv. ” forklarer Christian Wadskov, bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre.

Inklusionstanken baserer sig på en tilbageføring af ressourcer til almenskolen. Dermed må man forvente at inklusion ikke kan gennemføres forsvarligt uden mindst samme samlede udgifter til folkeskolen. En tanke som også international inklusionsekspert David Mitchell tilslutter sig. Men den folkeskole, der skal gennemføre inklusionen, har oplevet nedskæringer fra 2002 på 13% og på specialområdet på 9% i perioden 2011-2013.

Der er reelle problemer med inklusion
”Der er store og reelle problemer med inklusion og den praksis, der skal få inklusion til at lykkes. Problemer, der allerede eksisterede før folkeskolereformen, men som er blevet yderligere forstærket af dens elementer. Trivsel og læring hænger proportionalt sammen; jo bedre trivsel, jo bedre mulighed for læring. Sådan er det for alle børn. Også de inkluderede og deres klassekammerater!” mener Christian Wadskov og henviser til udmeldinger fra flere andre forældre og foreninger, fx Landsforeningen Autisme, ADHD-foreningen, Landsforeningen SIND, Dansk Handicapforening.

Trivselsundersøgelsen fra SFI viste, at trivslen i klasser med inklusionselever er dårligere end trivslen i klasser uden. Dette går imod aftalen mellem KL og regeringen om, at “Elevernes trivsel skal fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion”. En generel god trivsel blandt danske skolebørn er godt udgangspunkt for inklusion, når trivslen går ned i klasser med inklusionselever, så har vi i virkeligheden et dårligt udgangspunkt for den fortsatte inklusion af elever med stadig større vanskeligheder.
Nu kommer der tilbagemeldinger fra dem, der står i skolen i hverdagen og som ifølge Andreas Rasch-Christensen (forskningschef ved VIA University College) er den mest afgørende faktor for at inklusion lykkes. Der mangler kompetencer, støtte og i mange tilfælde den simple ressource, der hedder tid til eleverne.

Inklusion kræver genindførelse af specialundervisning
Inklusion betyder “inddragelse i et fællesskab eller en sammenhæng” – altså at trække nogen ind i fællesskabet. Det er fællesskabet, der udfører bevægelsen, og ikke individet. Hvis de tilbageførte elever blot placeres i en klasse uden at blive draget ind i fællesskabet, så er der tale om en fysisk integration ikke om inklusion.
”Den almene folkeskole bør være for alle de børn, vi forestiller os, kan klare sig selv som voksne. Men der er børn, der undervejs har brug for særlig omsorg i forhold til faglige, sociale, kognitive eller psykiske vanskeligheder. Den omsorg er i høj grad blevet en mangelvare. Den almindelige specialundervisning er nærmest forsvundet, hvilket er den direkte årsag til den massive stigning af placeringen af børn i særforanstaltninger, såsom specialklasse og specialskole. I Folkeskoleforældre arbejder vi derfor for at få genetableret specialundervisningen i almenskolen. PPR skal ikke blot være konsulterende konsulenter, men aktivt udøvende specialister. Det er et spørgsmål om ressourcer,” forklarer Christian Wadskov.

For yderligere kommentarer og information kontakt: christian.wadskov@folkeskoleforaeldre.dk, tlf: 24841808

Børn med særlige behov bør tælle for flere