Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Dårligt indeklima på skoler fordrer politisk handling nu – Folkeskoleforældre

Hos seks ud af ti undersøgte skoler er luften så tung og dårlig, at det går ud over elevernes indlæring. For nylig fik 500 skoler sågar påbud om at få styr på indeklimaet. I Folkeskoleforældre mener vi, at politikere og kommuner må tage ansvar og få styr på indeklimaet nu.

Foreningen Folkeskoleforældre udtaler skarp kritik af den manglende handling fra politikere og kommuner og opfordrer til handling nu!
“Vi kan ikke vente længere, mens vores børn sidder i sundhedsskadelige lokaler. Med skolereformen, hvor vore børn dagligt skal tilbringe flere timer på skolen, er det meget vigtigt, at dette problem løses hurtigst muligt. Problemet har været kendt i årevis, der er bare ikke blevet handlet på det, da det er op til de enkelte kommuner at skaffe de økonomiske midler. Derfor er politikerne nødt til at prioritere området,” siger Helle Thormann Hartvigsen, bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre.

Allerede i 2009 blev det påvist, at 20 procent af de danske klasseværelser har så høje koncentrationer af CO2, at børnenes evne til at tage rationelle beslutninger bliver forringet til et dysfunktionelt niveau og at der var sammenhæng mellem ventilation og karaktergennemsnittet. Nu ser det endda ud til, at problematikken er blevet endnu større.

Foreningen Folkeskoleforældre opfordrerderfor Folketinget til at finde de økonomiske midler til at løse denne opgave snarest muligt – kommunerne kan tydeligvist ikke selv klaret det.

“Et af målene i den nye folkeskolereform var, at børnene skulle blive så dygtige som de kan. Det har Antorini sagt gang på gang. Det bliver de bare ikke, så længe de sidder i beklumrede lokaler uden tilstrækkeligt med ilt. Dertil kommer de sundhedsskadelige skimmelsvampe, afgasning fra PCB m.m.”, forklarer Helle Thormann Hartvigsen.

Links og henvisninger:
Skolers indeklima er stadig alarmerende dårligt
Højt CO2 niveau i danske klasseværelser ødelægger indlæringen
Indeklima i folkeskolen ødelægger koncentrationen

For yderlige oplysninger og kommentarer kontakt Helle Thormann Hartvigsen på mail: helle.thormann.hartvigsen@folkeskoleforaeldre.dk eller tlf. 97841204

Dårligt indeklima på skoler fordrer politisk handling nu