Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Handler skole kun om at ‘klare det’? – Folkeskoleforældre

Det handler om børn - ikke om ensretningDebatten går i disse dage på, at børnelæger i stigende grad oplever, at danske børn efter skolereformen udviser stresssymptomer. Udtalelserne kommer blandt andet fra Børnelægernes formand Morten Gervil og børnelæge Karen Tilma.
I debatindlægget her skriver en mor, der bor i England, dog om, hvordan hendes børn og børn i andre lande godt ‘kan klare’ en lang skoledag. Så hvorfor kan danske børn så ikke?

Vi har ikke det endegyldige svar, men dog et par forsigtige bud:

– Måske klarer børn i andre lande det, fordi børn i flere af landene har længere pauser? I Spanien og Frankrig fx op til 2 timer midt på dagen og i Frankrig har mange skolebørn fx fri om onsdagen – og så fremdeles.

– Måske fordi børn i flere andre lande har mange praktiske timer i fx idræt og musik – særligt over middag? Altså fritidsaktiviteter som en integreret del af skolen.

– Måske fordi børnene ikke oplever en læringsreform som den danske, hvor børn konstant skal være ‘i læring’ og selv have ansvaret her for?

– Måske fordi børn i Danmark pt. oplever en hverdag med øgede inklusionsudfordringer, få voksne til mange børn, stressede lærere og reformomvæltning, der ikke er helt gennemtænkte? Omvæltninger, som flere steder skaber en omskiftelig og uoverskuelig hverdag. Jævnligt med vikarer.

– Måske fordi børn i Danmark ikke har nær så lange ferier som i andre lande? – faktisk har danske børn flest skoletimer pr. år i Europa.

– Måske fordi vi i Danmark har en stærk foreningskultur, som også er vigtig for os og børnene at deltage i?

– Måske fordi kulturen i nogle andre lande ikke på samme måde vægter tid til leg, at tage kammerater med hjem og lege, frivillighed og vigtigheden af fri tid? Det er danske børn vant til. Og nu ændres det pludseligt.

Det er vel ikke så underligt, at nogle børn reagerer på det med stresssymptomer?
Er det ikke netop vigtigt at tage det alvorligt og reagere på det — som forældre, politikere, lærere, kommunalchefer og skoleledere?
Det kan vi blandt andet gøre ved at forholde os til, hvilke vilkår VI byder vores børn og diskutere hvilken skole, VI ønsker for vores børn i Danmark. Lige nu er der for meget, der ikke fungerer for alt for mange børn!

Handler skole kun om at ‘klare det’?