Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Kære forældre, så vågn dog op! – Folkeskoleforældre

Kære forældre, så vågn dog op!

Skrevet af Susanne Svenningsen, mor til 2, medlem af Folkeskoleforældre.

Jeg hører i nyhederne, at der nu skal arbejdes mere aktivt på at få implementeret bevægelse bedre i undervisningen.
Det er der uden tvivl mange, der bifalder med de lange skoledage, som de fleste forældre fuldstændig ukritiske har sagt ja til i en falsk illusion om, at flere timer må give mere undervisning og dygtigere børn med den ekstra lille bonus, at deres børn da også bliver passet det længere, inden de kommer hjem til et tomt hus.
Så hvis bare der kunne komme ordentlig gang i bevægelsesdelen, så bliver alt jo godt!

Der er bare lige et lille problem. Hvad nu, når selve undervisningen, som bevægelsesdelen skal bygges op om, ikke fungerer og mange steder endda nærmest ikke eksisterer? Når utallige lærere vælger en anden profession for at overleve, eller går ned med stres og dermed kaster uendelig mange børn ud i den forfærdelige situation, at de må nøjes med en 19-årig, uerfaren vikar til at varetage alt lige fra inklusionsbørn og en klasselærer funktion til alsidig og spændende undervisning.
Stadig flere børn er kede af at gå i skole – de mangler ro, tryghed, forudsigelighed og ikke mindst kvalificeret læring i en hverdag, som for mange lige nu er en hverdag med kaos, larm, manglende styring og værst af alt dårligt selvværd og så vælger vi at fokusere på mere bevægelse!!
Hvor i alverden blev vores sunde fornuft af?

Kære forældre, vågn nu op! Har I valgt at lukke øjnene, fordi I ikke orker andet? Råber I op om mere bevægelse for i det mindste at kunne være med til at forbedre en smule, når I samtidig må sluge, at alt andet er slået fejl og ingen tilsyneladende vil tage ansvar for en folkeskole, som er tvunget i knæ?

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg længe har tænkt, at vores folkeskole trænger til nytænkning i utrolig mange henseender. Jeg har så absolut også set både lærere og pædagoger, som på ingen måde, har de kompetencer og egenskaber, som børn i dagens Danmark har brug for, men at tro, at vi kan få en bedre folkeskole ved at tage udgangspunkt i besparelser og en fuldstændig uhørt nedslagtning at lærerstaben, er simpelthen vanvittigt. Vi accepterer stiltiende en degradering af vore mange utrolig kompetente lærere og pædagoger til at agere som en slags nikkedukker, som dårligt har tid til at forberede sig eller yde omsorg og hvis fornemste opgave er at fylde vores børns hverdag ud med så mange ensformige tests som muligt, så de kan blive til små Kina-soldater på karakterjagt uden tid til kreativitet, fri leg og ja ganske enkelt til at være børn!

Min datter elskede at skrive historier og hun var faktisk god til det.
Af ren og skær lyst skrev hun en formidabel gyser historie i dansk på mange sider, som nu i 5 måneder har ligget i en skuffe et sted, fordi der bare ikke har været tid til, at vores desværre sygemeldte (men aldeles fantastiske dansklærer) kan få den læst.
For en måned siden prøvede vores datter igen. Denne gang i faget engelsk. Endnu en utrolig flot og lang historie, skrevet af lyst og af egen fri vilje. Hun fik ingen respons…. og det er på ingen måde, fordi hendes kære engelsklærer er uansvarlig eller sløset.
Før påske fik vores datters klasse til opgave at skrive en historie i dansk.
Som altid fik jeg lov af min datter til at se stilen og jeg kunne hurtigt konkludere, at der i den grad var hoppet over, hvor gærdet er lavest, hvilket på ingen måde lignede hende. Jeg tillod mig at spørge hende, om hun ikke skulle skrive lidt mere og om hun var tilfreds med resultater, hvortil hun på skræmmende vis svarede mig:
“Mor, jeg behøver ikke at gøre mere ud af det – der er alligevel ingen, der har tid til at læse det”!!

Jeg vil have lærere og pædagoger, som er glade, kompetente og som emmer af overskud, når de kommer på arbejde. Ikke fordi de er blevet bedt om at tage ja-hatten på, men fordi de oprigtigt mener, at de har de nødvendige ressourcer, der skal til for at kunne være motiveret og entusiastisk i deres hverdag med vores børn. Jovist, jeg vil gerne have lidt bevægelse puttet ind i den alt for lange skoledag, men jeg vil langt hellere have en mere koncentreret og spændende skoledag , som var kortere og som dermed gav plads til den fritid, som er så er altoverskyggende vigtig, for at vore børn ikke skal føle sig tvungen til at følge den tunge gang, som mange forældre idag har valgt at følge – et liv i stres og jag, uden ro og nærvær, uden et indhold med kvalitet og fordybelse. Et liv som for mange kun er en evig jagt på nye resultater, overfladiskhed og uden empati og værst af alt uden overskuddet til at finde den kritiske røst frem og reagere på en fuldstændig sindsyg skolereform, som på ingen måde er gennemtænkt og som vore børns generation kommer til at lide kraftigt under mange år ud i fremtiden.

Få nu det fokus flyttet fra den manglende bevægelse til det, der virkelig betyder noget: En Folkeskole som rummer hvert eneste barn på bedst mulige måde, og som yder en undervisning baseret på individuelle hensyn og høj kvalitet. En skole som først og fremmest er afhængig af, at vi har et kvalificeret, tilfreds og harmonisk personale med alt den tid og overskud, der skal til. Et personale som lige nu desværre kæmper en kamp for at holde sig ovenvande og opretholde en minimal grad af værdighed. De har ikke brug for et endnu større pres på at få noget til at lykkes, som har de værst tænkelig forudsætninger!
De har brug for, at vi forældre bakker dem op og forlanger bedre vilkår.

Tusind tak til foreningen ” Folkeskoleforældre” for at kæmpe for vore børns fremtid. Vi er mange, som er taknemmelige og som kæmper med på sidelinien. Jeg ville bare ønske, at flere kunne overskue at gennemskue, hvor meget vi og vores børn bliver holdt for nar, når vore politikere forsøger at bilde os ind, at skolereformen nogensinde har været eller er for vore børns skyld!

Mens ansvaret for en ødelagt folkeskole bliver kastet frem og tilbage, mellem regeringen og kommunerne, indtil befolkningen tilsidst opgiver at komme igennem med deres kritik, lider autistiske børn og deres forældre kraftigt under en fejlslagen inklusion, hvor den eneste tragiske løsning for mange familier tilsyneladende er, at holde de stakkels børn hjemme fra skole! Paniske forældre rundt omkring i landet forsøger at skaffe penge til en privatskole, hvis ellers at man er så heldig at have en god friskole i nærheden. Andre bestiller privat lektiehjælp, i håb om, i det mindste at kunne give sit barn en minimal mængde af undervisning og får efterfølgende skudt i skoene, at det er sabotering af lektiecafeerne, til trods for, at kvaliteten af disse fordybelses timer, ligger på et meget lille sted!

Men hvad, det går jo nok alligevel altsammen. Vi er nødt til at være tålmodige og positive. Ting tager tid og det er jo forventeligt, at sådan en skolereform ikke kan implementeres med det samme. Inklusionen skal også nok fungere ordentlig, når alle lærere har været afsted på kursus og er blevet klædt på til opgaven. Ak ja – så kan de nemlig sagtens klare en udfordret klasse med adfærds vanskelige børn, børn med diagnoser, stressede børn, triste og ensomme børn, traumatiserede udenlandske børn, som hverken kan skrive eller regne, børn med indlæringsvanskeligheder og børn som mangler udfordring….29 styk værsgo, det klarer du da snildt alene uden synderlig megen forberedelsestid….og skulle det være svært, så må du jo bare tænke ud af boksen!!
Hvor mange kender du, som kan finde ud af at tænke ud af boksen, hvis de er så presset i hverdagen, at de nærmest ikke orker at stå op om morgenen?
Ville du affinde dig med at have en arbejdsplads, hvor hverken ressourcer eller timer var i nærheden af at være tilstrækkelige, for at du kunne passe dit arbejde på forsvarlig vis?
Vi har med mennesker at gøre. Det er ikke en fabrik, som skal producere en vare på samlebånd i det fineste Kina indpakningspapir! Det er fremtidens arbejdsstyrke, vores dyrebareste eje, og så spilder vi både penge og krudt på bevægelse, mens alt andet omkring os ligger i ruiner!

Kære forældre, så vågn dog op!