Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Konferencen: Børns fritid under folkeskolereformen – Folkeskoleforældre

Børns fritid under folkeskolereformenKonferencen ‘Børns fritid under folkeskolereformen’ i Fællessalen på Christiansborg blev afholdt i samarbejde med FOLA – forældrenes Landsforening og Folkeskoleforældre tirsdag d. 14/11 2015 .

Til konferencen var mødt omkring 120 interesserede folk op: forældre, politikere, pædagogisk personale, fagforeningsfolk og andre organisationer.

Efter et par gode indlæg fra hhv. Cecilia Lucia Fava (Folkeskoleforældre) og Ana Malakians (FOLA) gav forskerne Pernille Hviid og Lars Geer Hammershøj deres bud på, hvad leg, fritid, dannelse og kreativitet betyder for børns udvikling og hvordan de elementer så trives under reformen. Vi lægger snarest link her til deres indlæg.

Specialbørnelæge Karen Tilma holdt også et oplæg om den stigning af stresssymptomer blandt børn, som hun og flere kolleger har registreret efter skolereformens ikrafttrædelse.

Et panel af 11 politikere var blevet bedt om at komme med deres bud på visioner for børns fritid — også set i forhold til dagens oplæg. En opgave, som flere dog glemte undervejs og i stedet koncentrerede sig om at forklare og forsvare baggrunden for selve skolereformen. Efterfølgende var der spørgsmål til politikerne fra salen. Det kunne vi sagtens have brugt noget mere tid til…

Politikerne fik desuden overrakt over 5.000 underskrifter fra forældre, der havde skrevet under på, at de ønsker en kortere skoledag for deres børn.

Alt i alt var det en spændende eftermiddag med mange gode indlæg og vinkler på vigtigheden af børns fritid, men også de trange kår, som flere af os oplever at den har efter reformen.

Et par at politikerne fra forligskredsen mente godt nok, at det var et ensidigt fokus vi havde på det. Lige over, kan man vist roligt sige…

DSC_0347 DSC_0395 DSC_0343

Folkeskoleforældres formand, Cecilia Lucia Favas, oplæg til konferencen kan læses her:

Den nye skolelov bærer tydeligt præg af manglende respekt for barnets frie tid og frie rum. Tid og rum til fordybelse i leg, til venskaber på tværs af skole og alderstrin, til fritidsinteresser og tid og rum til at blive hørt.

Vi oplever væsentlige forringelser af vores børns ret til og mulighed for den frie leg og den frie tid, Vi oplever endda børn, der bliver stressede og syge af en længere og mere presset skoledag og som derfor må bruge den resterende del af deres frie tid på at lade op til at blive klar til skolen igen næste dag. Vi stiller derfor op i dag for at sætte fokus på netop den frie leg og den frie tid.

Det, vores børn bruger deres frie tid på er heldigvis en mangfoldig og broget størrelse. Nogle bruger tiden til selvvalgte og frivillige lege eller aktiviteter i SFO-regi. Det kunne være fodbold hele eftermiddagen, træværksted, kreativt værksted, computerspil eller rollelege i større eller mindre grupper. Her kan børnene gå til og fra frivillige aktiviteter. Nogle børn skifter aktiviteter ofte, måske for at blive klogere på, hvad der er rart at lave, hvem man kan lide at lege med osv. Nogle fordyber sig i den samme leg flere uger i træk. Legen udvikles, relationerne til de andre børn udvikles, og børnene lærer at læse sig selv og andre i dette sociale samspil.

Vi er mange forældre, der sætter overordentlig stor pris på det pædagogiske frirum, som er så særligt ved de danske sfo’er og klubber.

I en undersøgelse fra juni 2015, altså før reformens fulde udfoldelse, vurderer 73 pct af de adspurgte pædagoger dog, at kvaliteten i fritidsinstitutionerne er blevet dårligere som følge af folkeskolereformen. Børnene er blevet for trætte og de kommer for sent i SFO til at der rigtig kan sættes gang i gode aktiviteter og leg. Det finder vi stærkt bekymrende.

Når pædagoger og ledelse peger på forringelser, må vi som forældre reagere.

Vi får løbende tilbagemeldinger fra forældre om, at fritidstilbud i SFO og klub er en af de ting, der blir valgt fra. Det bekræfter undersøgelsen fra juni 2015.

Halvdelen af de adspurgte SFO-ledere melder om faldende indskrivning. Det er en tendens, der meget nødig skal forstærkes.

Heldagsskolen skal ikke betyde forringelser af fritidsdelen. Pædagogerne i børnenes fritidstilbud skal have tid og mulighed for at skabe et pædagogisk rum, hvor vores børn kan udfolde sig i fri leg med kammerater på tværs af alder og klasser. Og de skal have tid og mulighed for at udfolde deres professionelle viden om børns sociale og personlige udvikling, om det så gælder det helt lille skolebarn, der kun lige har sluppet børnehaven og nu bevæger sig ud i ukendt farvand, eller et ældre klubbarn, der forsøger at finde sine ben på vej ind i ungdommen.

Allerede i september 2014 svarer hver femte adspurgte forælder på en Epinion-undersøgelse, at deres børn på grund af tidsmangel har måttet droppe fritidsaktiviteter efter ikrafttrædelsen af reformen.

Ifølge Idrættens analyseinstitut viser det sig, at 27 % af idrætsforeningerne har oplevet et fald i medlemstal i løbet af det første reform-år. Særlig slemt ser det ud for udskolingseleverne, hvor 29% har fravalgt aktiviteter som følge af den lange skoledag.

Hvordan det ser ud her midt i reformens andet år, har vi desværre ingen tal på.

Det, vores børn bliver frarøvet efter indførelsen af den nye folkeskolelov, er en vigtig del af deres frie tid. Vi mener ikke, at det, vores børn i stedet bliver tilbudt inden for skolens rammer på nogen måde kan kompensere for det, vi frarøver dem.

Blandt andet på den baggrund stiller vi os derfor fortsat meget undrende over for, hvorfor de danske skoleelever skal tilbringe så meget af deres tid i skolen, som den reformen foreskriver. Sammenligner vi de danske elevers samlede skoletid med fx de finske elever, skal de danske elever over et skoleforløb (1.-9. klasse) som et minimum gå i skole knap 12 tusind timer. Det finske tal ligger til sammenligning på knap 6 1/5 tusind timer.

Nogle børn bruger deres frie tid i en sportsklub eller på en musikskole. Nogle på den lokale rideskole, nogle til spejder og andre igen til rollespil, skak, parkour, syning eller pileflet. Fælles for børnene er, at de er en del af et foreningsliv, der er baseret på engagement, personlige præferencer, frivillighed og venskaber på tværs af alder, klasse, skole osv.

Nogle af de ældre børn har måske (haft) et fritidsjob. Her erfarer man i høj grad, hvem man er i relation til andre. Og også hvad alt det skole-faglige egentlig kan og skal bruges til i arbejdslivet.

Fælles for alle disse aktiviteter i barnets fritid er, at barnet eller den unge frivilligt kan sætte sig selv i spil i relation til andre mennesker, afprøve koderne og rammerne for adfærd og gå videre med de erfaringer, de er blevet klogere af. Børnene møder andre børn, unge og voksne, der alle har forventninger, holdninger, værdier og interesser, der skal lyttes til, tolkes og reageres på. De rige muligheder for personlig og relationel udvikling uden for skoleregi skal vi ikke fratage en hel generation af børn!

I Folkeskoleforældre opfordrer vi til, at vi værner om og understøtter børnene og de unges muligheder for at bruge deres frie tid til at dyrke lige akkurat de fritidsaktiviteter, som giver dem lige akkurat de oplevelser, venskaber, udfordringer, fysiske, kreative og/eller intellektuelle udfoldelsesmuligheder, de selv ønsker. Det mener vi ikke, at den nuværende lange skoledag efterlader mulighed for. Mange børn har hverken tid eller energi til mere efter en skoledag til 15-16 stykker og transport.

På trods af stor kritik af skolernes forsøg på at ‘mellemrumspotentialisere’ – altså at udfylde store og små pauser med lærerstyrede aktiviteter, der skal understøtte læring, ser vi stadig tendenser til at pauser med fri leg underprioriteres. Er vi bange for, at vores børn spilder tiden med noget så banalt som leg?

Vi ser det også udbredt i det sprog, der omgiver skolen i disse år. Børnene skal trives, fordi det er forudsætningen for læring. Børnene skal have pauser, fordi det øger koncentrationen i læringen efterfølgende. Børnenes liv og frie tid kan tilsyneladende ikke finde legitimering i sig selv længere. Læring er blevet det nye mål, som alt andet tilsyneladende skal være midler til at opnå. Men Fri tid har i vores optik en værdi i sig selv og skal behandles sådan.

Den frie tid er der, hvor barnet i høj grad sætter sig selv i spil i relation til andre mennesker – børn, voksne, professionelle, familiemedlemmer, frivillige osv – i mange forskellige og ofte selvvalgte kontekster. Den frie tid har en værdi i sig selv, og er med til at udvikle vores børn som hele mennesker. Iflg Erik Sigsgaard er op til 75% af det, vi lærere som mennesker, noget vi lærer i fritiden.

I Folkeskoleforældre ønsker vi en god skole, der kan rumme både faglighed: dvs fordybelse, eksperimenteren, øvelse, udvikling, viden og kompetencer og frihed: dvs øer af fri leg på børnenes egne præmisser. Og vi ønsker en skole, der kender sine egne begrænsninger. Dvs en skole, der efterlader energi, lyst og tid til, at vores børn kan kaste sig ud i fri-tiden med alt hvad det indebærer.

Jeg vil slutte af med et citat fra en forælder, der har skrevet til os:
“Min 11-årige, ellers altid glad for skole, lærere, kammerater, er pludselig begyndt at få underlige smertefornemmelser – i benene, under fødderne, ondt i maven. Han bliver meget lettere vred, uvenner med sine bedstevenner osv. Før i tiden kom han endog meget sent hjem fra klubben; træt, glad, med bålduft i håret eller fortællinger fra seneste computerspil-dyst. Nu kommer han lige hjem fra skole og synker sammen over en iPad”.

Konferencen: Børns fritid under folkeskolereformen