Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Nyheder – Side 2 – Folkeskoleforældre

KL og talmagi

KL og talmagi – de 36 elever der blev til en pressemeddelelse om god trivsel!

Analyse og indlæg af Anette Lind, næstformand i Folkeskoleforældre

Om Momentums undersøgelse for KLGad vide, hvad KL har betalt Momentum for at lave den netop offentliggjorte analyse, der tilsyneladende viser, at trivslen blandt specialskoleelever, der er kommet tilbage til den almene folkeskole, ikke er lavere end eleverne på specialskole? Og på baggrund af dette har udsendt en pressemeddelelse den 7. marts med titlen ” Inklusion giver ikke dårligere trivsel”? Vi håber ikke, at KL har betalt for meget, for alt tyder på at undersøgelsen er problematisk – på flere områder.

De anonyme trivselsmålinger og samkørsler af data

Det kan undre os, at man kan lave en sådan analyse, for de data den er baseret på må være hentet et sted fra. For at man har kunnet sammenligne svarene fra elever som er tilbageførte, må man for det første have knyttet data fra trivselsmålingen sammen med oplysninger om hvilke elever der er tilbageført. Det har man kun kunnet gøre, ved at samkøre registre for elevens besvarelse i trivselsmålingen med elevens cpr. nr. og samkørt med registerdata for om den pågældende elev er tilbageført.

Undersøgelsen må dermed vise, at de nationale trivselsmålinger for det første ikke er anonyme, hvilket man ellers har bildt lærere, elever og forældre ind, for det andet at man har samkørt nationale trivselsmålinger med registre over hvilke elever der er tilbageført. Har man mon fået tilladelse til det?

Hvilke data ligger til grund for undersøgelsen?

Ud af et samlet antal elever på 326.000:

  • Er der 5,6 procent elever i specialtilbud, hvilket giver et antal på 18.256 elever. Da svarprocenten for elever i specialtilbud er på 56 procent, er det reelle antal respondenter for elever i specialtilbud 10.223.
  • Er der 0,4 procent tilbageførte elever, hvilket giver et antal på 1.304 elever. Da svarprocenten for tilbageførte elever er på 69 procent, er det reelle antal respondenter for tilbageførte elever 900!
  • Da 6 procent elever enten er i specialtilbud eller er tilbageførte, er 94 procent ud af de 326.000 elever i almenklasse, hvilket svarer til 306.440. Da svarprocenten for elever i almenklasser er 83 procent, er det reelle antal respondenter for elever i almenklasse på ca. 254.345.

Så langt så godt, vi har altså følgende tal at jonglere med:

  • Elever i almenklasse: 254.345
  • Elever i specialtilbud: 10.223
  • Elever som er tilbageførte: 900

Besvarelserne som er angivet, er altså baseret på ovennævnte antal respondenter.

Nu kommer talmagien!

På diagrammerne for den sociale og faglige trivsel er de tre elevgrupper sammenlignet direkte med procentsatser. Men hov, bemærk, procentsatserne er kun udtryk for den fordeling, der er INTERNT indenfor hver elevgruppe, og ikke som udtryk for fordelingen i forhold til samlet antal elever.

Hvis vi ”oversætter” diagrammets procentsatser til antal elever, får vi en helt anden historie end hvad diagrammet ellers giver udtryk for:

Social trivsel i 4.-9.kl.Social trivsel:

På diagrammet ser f.eks. forskellen på 45 og 49% tydelig ud – det svarer til 4 procentpoint. Men hvad er de fire procentpoint reelt udtryk for? Da der samlet er 900 elever, som er tilbageførte og som er respondenter: Svarer forskellen i fire procentpoint til 36 elever!!

 

 

Faglig trivsel i 4.-9.kl.Faglig trivsel:

På diagrammet ser f.eks. forskellen på 17 og 21% ligeledes tydelig ud – det svarer også til 4 procentpoint. Hvilket svarer til 36 elever!

 

De 36 elever som blev til en KL pressemeddelelse!

Ud fra ovenstående kan vi konkludere, at analyse, og de nærmest jublende udtalelser der er kommet fra blandt andet Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker ved SFI – Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg og Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever i pressemeddelelsen fra KL den 7. marts, må have været forgæves på det foreliggende grundlag.

Samtidig trænger flere problematikker sig på, nemlig nogle overvejelser om, hvilke elever som har fået en stemme i undersøgelsen – og hvem der ikke har?

Hvilke elever er der tale om?

Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvordan man skal forstå hhv. tilbageførte elever og elever i specialtilbud. Det er en mangfoldig skare. Men vi kan opsætte forskellige mulige hypoteser omkring eleverne, hvilket vi er nødsaget til, da der intet er beskrevet i analysen:

  • Elever i specialtilbud omfatter alle typer af elever – med forskellige problematikker, der gør at de er nødsaget til at være i specialtilbud af forskellige årsager. Her kan vi problematisere, at man sammenligner alle typer af elever over én kam, da elever i specialtilbud givetvis også kan have så svære problematikker, at det aldrig vil være realistisk at de kan blive ”inkluderet” på almenområdet.
  • Nogle elever i specialtilbud har en historik, hvor de først har været forsøgt ”inkluderet” indenfor det almene område gennem flere år, så når de først overføres til et specialtilbud, foreligger der et stort arbejde da elevens mistrivsel er så udtalt, at det kan tage op til flere år at få eleven til at trives igen.
  • Man kan formode, at tilbageførte elever netop er tilbageførte, da deres trivsel og muligheder for at blive inkluderet er så meget BEDRE end elever som stadig befinder sig i specialtilbuddet. Dette betyder ikke, at eleverne i specialtilbuddet trives ”dårligere” men er snarere et udtryk for, at specialtilbuddet har været i stand til at hjælpe eleven i en så høj grad, at eleven har kunnet blive tilbageført.
  • Vi er vidende om, at elever som er i mistrivsel på grund af ”inklusionen” ikke har deltaget i trivselsmålingen. Eksempelvis har Autismeforeningen meldt ud, at der er hundredevis af elever, som trives så dårligt, at de måske har udviklet angst, depression og for nogle skoleværgring, så de må blive hjemme fra skole.
  • Svarprocenten for trivselsmålingen for almenklasserne er nede på 83% – kan vi spørge og måske undre os over, hvor de resterende 17% blev af? Det er trods alt udtryk for 52.095 elever hvis besvarelser ikke er blevet registreret og medtalt!

Det fremgår ikke, om der i de 52.095 manglende besvarelser kan være elever, som mistrives i en sådan grad, at de ikke kan komme i skole. Det fremgår heller ikke, om der i de 52.095 indgår tilbageførte elever, hvis besvarelse ikke er medtalt.

Vi kunne håbe, at KL ville udsende et dementi og tage en alvorlig snak med Momentum. Men det kan vi desværre ikke forvente. Vi håber til gengæld, at KL fremadrettet vil lave pressemeddelelser og analyser, som er lødige, dækkende og sandfærdige.

Kilder:

http://www.kl.dk/Momentum/momentum2016-5-3-id199242/?n=0
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_77045/cf_202/Sp-rgsm-lene_bag_social_og_faglig_trivsel.PDF
http://iv3.kl.dk/ImageVaultFiles/id_77044/cf_202/Om_unders-gelsen.JPG
http://www.folkeskolen.dk/582818/de-ikke-anonyme-anonyme-trivselsmaalinger

De ikke-anonyme anonyme trivselsmålinger

Elevtrivselsmåling er ikke anonymI denne tid skal hundrede tusindvis, ja alle folkeskoleelever udfylde en elektronisk undersøgelse der handler om trivsel i folkeskolen. Lærere får at vide, at de skal fortælle eleverne, at de skal logge ind med uni-login, men at undersøgelsen er anonym. Den officielle begrundelse er, at anonymiteten skal sikre, at eleverne svarer ærligt på undersøgelsen.
Der er ”bare” et problem: Undersøgelsen er ikke anonym!

Tidligere foretog DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) de årlige undersøgelser, hvor man spurgte eleverne om deres trivsel. Undersøgelsen blev overtaget af Undervisningsministeriet fra 2015, idet et af succeskriterierne for reformen er elevernes trivsel. En væsentlig, men ikke kendt detalje er, at spørgsmål om træthed, ked af det og surhed udgik fra spørgsmålene, da Undervisningsministeriet overtog undersøgelsen. Dette kan derfor ikke længere måles. Vi har også bemærket, at der er sket en væsentlig ændring i forhold til sidste år. For der er tilføjet en svarkategori ”ønsker ikke at svare” hvilket vil betyde, at man ikke vil kunne sammenligne direkte med undersøgelsen fra året før.

På portalen emu.dk kan man læse nærmere om trivselsundersøgelsen/trivselsmålingen (bemærk, at man benævner den på begge måder). Der er ingen tvivl om, at den har fået større fokus. Nu skal lærerne omhyggeligt forklare eleverne hvad undersøgelsen går ud på, formål, indhold og tale med eleverne om ”svære følelser” efterfølgende, hvis eleverne har behov for det. Der gælder særlige overvejelser for de mindre elever, idet læreren omhyggeligt skal forklare eleverne at de skal være ærlige, hjælpe med log-in, træne oplæsningsfunktion og forklare svære ord og svarmuligheder. Der er også lavet en ordliste og plakat som kan hænges op.
Selv elevråd på forskellige skoler er blevet bedt om at forberede de andre elever på undersøgelsen. Resultater i trivselsmålinger er da også blevet en ”indikator” som lærere, klasser, skoler, og kommuner skal måles på!

Nogle af spørgsmålene kommer ”tæt på” eleverne, de skal eksempelvis svare på spørgsmål som:

(0-3. klasse)
• Er du glad for at gå i skole?
• Føler du dig alene i skolen?
• Er du glad for dine lærere?
• Har du ondt i maven, når du er i skole?
• Har du ondt i hovedet, når du er i skole?
• Er du god til at løse dine problemer?
• Kan du koncentrere dig i timerne?
• Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig?
• Er du bange for, at de andre børn griner af dig i skolen?
• Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen?
• Lærer du noget spændende i skolen?
• Er timerne kedelige?

(4-9. klasse – en del gengangere som for 0-3. klasse samt)
• Jeg er god til at arbejde sammen med andre
• Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?
• Hjælper dine lærere med at lære på måder, som virker godt?
• Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?
• Føler du dig ensom?
• Møder dine lærere præcist til undervisningen?
• Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen?
• Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen?
• Jeg klarer mig godt i skolen
• Jeg føler, at jeg hører til på min skole
• Andre elever accepterer mig, som jeg er

De forskellige spørgsmål, deres udformning og mulige anvendelse er en diskussion værd i sig selv. Der har været flere debatter i forbindelse med dette. Det er dog ikke vores fokus her, idet vi er blevet opmærksomme på et væsentligt problem.

Elevernes besvarelser er ikke anonyme

På emu.dk står der, at besvarelserne er anonyme. Der står også, at lærere og pædagoger ikke har adgang til besvarelserne, men at besvarelserne kun er tilgængelige samlet for de enkelte skoler, på de enkelte klassetrin.

Hvis man slår ordet ”anonym” op på den danske ordbog ordnet.dk fremtræder betydningen ” uden kendt navn eller identitet; uden afsender eller forfatternavn”.

Hermed må både lærere, forældre og ikke mindst elever forvente, at anonyme besvarelser bliver registret uden afsender, det vil sige kun selve undersøgelsens besvarelse bliver registreret hos Undervisningsministeriet.
Men sådan forholder det sig ikke. Og konsekvenserne kan være foruroligende!

Vi har, med baggrund i den omfattende digitalisering, der sker på folkeskoleområdet, hvor der er fokus på samkøring af data for eleverne, sat os for at undersøge hvordan data bliver behandlet fra trivselsundersøgelsen:

Ifølge ” Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen” bilag 3 punkt. 4 fremgår der, at:
”Følgende stamdata fra Styrelsen for It og Lærings UNI-Login-infotjeneste og metadata skal gemmes sammen med elevens besvarelse af spørgeskemaet:
– Elevens UNI-Login brugernavn
– Elevens cpr-nummer
– Elevens klassetrin
– Klassebetegnelse
– Skolens institutionsnummer (såfremt skolen er en afdeling under en hovedskole, skal det være afdelingens institutionsnummer)
– Kommunenummer
– Tidspunkt og dato for start af besvarelse
– Tidspunkt og dato for afslutning af besvarelse
– Gennemførelsesstatus (fuldstændig eller afbrudt besvarelse)”

Er det etisk forsvarligt og lovligt?

Ud fra ovenstående kan vi se, at elevens besvarelse er gemt med UNI-login brugernavn og cpr-nummer. Den kan dermed ikke beskrives som værende anonym!

Så kan man selvfølgelig diskutere, om resultatet er ”anonymt” for lærere og pædagoger. Ja, selv for forældre, idet forældre ikke får adgang til resultatet, idet data er ”beskyttet” hos Undervisningsministeriet. Men bemærk, hele anvendelsen af begrebet anonymt handler ikke om, hvem der har adgang til informationerne, men om at afsenderen pr. definition skal være ukendt!

Men vi må stille spørgsmålstegn ved, om det er moralsk og etisk uforsvarligt, og om det er ulovligt?

Vi må også stille spørgsmålstegn ved mulige konsekvenser af den førte procedure?

Ifølge en artikel på altinget.dk fra april 2015 fremgik det, at KL og Psykiatrifonden ønskede, at kommuner fik adgang til oplysninger om det enkelte barn i den nationale trivselsmåling.

Anna Mee Allerslev, formand for KL’s børne- og kulturudvalg udtalte i artiklen at:

”Kommunerne ønsker at få adgang til data på cpr-niveau for at kunne foretage yderligere analyser af de fokusområder og udfordringer, som den enkelte kommune har. Det kan fx være, at kommunerne vil analysere sammenhængen mellem elevens trivsel og øget fravær. Derudover skal målingerne understøtte den dialog, som den enkelte lærer eller pædagog har med den enkelte klasse eller elev. For hvis der er elever, der ikke trives – og det kommer til udtryk i trivselsmålingen – er det vigtigt, at det pædagogiske personale eller sundhedsplejersken kan følge op på, hvordan eleverne har det,”

Den daværende undervisningsminister Christine Antorini afviste umiddelbart kravet, idet hun udtalte at:

”Undersøgelsen skal naturligvis suppleres med lærerne og pædagogernes kendskab til den enkelte elev og klassens sociale miljø. Ekspertgruppen om elevernes trivsel, som har rådgivet ministeriet om udformningen af undersøgelsen, har anbefalet anonymitet for at sikre så retvisende svar som muligt. Jeg er enig med KL i, at resultaterne fra målingen skal anvendes bedst muligt, og vi er allerede i dialog om, hvordan vi sikrer det. Det er helt afgørende, at trivselsmålingen giver mening for dem, der skal bruge den i praksis, og derfor har jeg også igangsat en evaluering af trivselsmålingen,”

Artiklen beskriver også, at Psykiatrifonden ”presser ministeren”, og at anonymiteten skal brydes, for at ”trivselsmålingerne skal kunne bruges til noget”.

Vi har derfor følgende problematik:
  • Lærere, forældre og ikke mindst elever får at vide, at den nationale trivselsmåling er anonym
  • Det viser sig, at målingen ikke er anonym, idet elevens UNI-login brugernavn og cpr. Nr. er tilknyttet besvarelsen
  • Dette må formodes at være etisk og moralsk uforsvarligt, og tilmed ulovligt?
  • Samtidig ”presser” KL og Psykiatrifonden på, for at gøre op med anonymiteten
  • Den daværende undervisningsminister ”afviste umiddelbart” for at sikre en ærlig besvarelse, men tilkendegav samtidig, at ”målingen skal anvendes bedst muligt” og at der er ”igangsat en evaluering af trivselsmålingen”.
  • Fremadrettet, hvis man politisk anser det for formålstjenligt, kan data ”åbnes op” – både bagudrettet og fremadrettet, og forskellige aktører kan dermed få adgang til data. Kommunerne vil bruge data til ”analyse af sammenhæng mellem elevens trivsel og fravær” og ”understøtte en dialog”.
  • Et væsentligt, og presserende spørgsmål kan være, i hvilket omfang data vil være beskyttet i forhold til deling – i forhold til offentlige myndigheder, skoleforvaltning måske socialforvaltning?
  • Kan man forestille sig, at samkørsler, udtræk og analyser kan sætte fokus på elever, deres familie? Vil denne praksis i så fald ikke være problematisk i forhold til Dataloven, og i forhold til beskyttelse af elevernes og familiernes private fred?

Vi opfordrer til, at der bliver igangsat en undersøgelse af, om nuværende praksis er ulovlig, og forhindre, at elevernes afgivne besvarelser, afgivet i den tro de var anonyme, ikke fremadrettet vil kunne blive delt, anvendt eller på anden måde bruges i sammenhæng med eleven som person.

Kilder:

http://www.emu.dk/modul/forbered-eleverne-0
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=anonym
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174664
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174664#id022b531c-d08f-4027-954c-d1decc8ce341
http://www.altinget.dk/artikel/skolernes-nye-trivselsmaalinger-skaber-strid

Hvor meget kan skoledagen afkortes?

Hvor meget kan skoledagen afkortes ved at benytte Folkeskolelovens §16b til at omlægge understøttende undervisning til to-voksentimer? Mange tror fejlagtigt, at skoledagen ikke kan gøres ret meget kortere. Men det kan den, hvis man omlægger det hele.

Her kommer et forsøg på en forklaring og beregning:

For at omlægge den understøttende undervisning (UUV) til to-voksentimer kræver det, at kommunalbestyrelsen i din kommune har vedtaget brugen af Folkeskolelovens §16b. Argumenterne for to voksne i klassen er dog mange, fx: bedre mulighed for reel inklusion, bedre muligheder for elevsamtaler og feedback, bedre muligheder for forskellige typer holddeling og specialundervisning, bedre mulighed for at tage på ture og realisere den åbne skole, at få fornuftig sammenhængende forberedelsestid for lærerne, kortere skoledage og mere fritid til børnene. Fortsæt selv listen af gode argumenter og tag kontakt til dine kommunalpolitikere, skolebestyrelse mfl. hvis de endnu ikke er overbeviste…

Der findes kun faglige timer og UUV

Kun faglig uv og uuvEfter 2015 findes der kun hhv. fagtimer og UUV. Der er lovmæssigt ikke længere noget, der hedder lektie-/studiecafé/faglig fordybelse. Det hænger sammen med at kravet om, at frivillig lektiecafe blev placeret sidst på dagen bortfaldt skoleåret 2015/16.

Det kan ses i Folkeskoleloven (§15, stk2), at alle timer, der ikke er fagtimer er UUV. Dvs. lektiehjælp og faglig fordybelse skal nu lægges i UUV-tiden.
I selve loven er alle pauser også medregnet i UUV, fordi UUV er al den tid, der ikke er fagtimer.
Man regner desuden i store træk med 1 times pause på en skoledag (det er derfor UVM fratrækker på opgivelserne til OECD, selv om pauser ikke eksisterer formelt).

I praksis betyder det…

December 2015 har Undervisningsministeren meddelt, at ”Understøttende undervisning kan klares på 1 time om ugen”. Det betyder, at skoledagen med Folkeskolelovens §16b (der muliggør, at kommunalbestyrelse/skoleleder kan omlægge timerne til to-voksentimer) og beregningerne med ca. 1 times pausetid om dagen + 1 times UUV-tid om ugen (som ministeren mener er nok), kan kortes helt ned til en skoledagslængde på:

  • kl. 8-13 i indskolingen
  • kl. 8-13:45 på mellemtrinnet
  • kl. 8-14 i udskolingen

…og samtidig overholdes lovens krav. (Se billede af excelark med udregninger over timetal ved reduktion her under samt og UVMs officielle timetalsoversigt nederst på siden).

timetal ved reduktion

Ovenstående er naturligvis gn.snittal og kan desuden bruges til øget fleksibilitet inden for rammerne 8-15.

Direkte anmodet om en vejledning omkring reglerne om konvertering af understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen svarer UVM d.26 feb. 2016 følgende:
”Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvilke situationer eller omstændigheder der kan begrunde, at en klasse – hvad enten der er tale om elever i indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen – skal have en godkendelse efter lovens § 16 b.”

I Folkeskoleforældre mener vi, at der i princippet er gode pædagogiske og faglige grunde for alle klasser.

Forklaring på udregning:

Fra UVM’s hjemmeside:
“For at regne ud, hvor meget tid der er mulighed for at anvende til understøttende undervisning, skal der tages udgangspunkt i undervisningstidens samlede længde. Herfra trækkes minimumstimetallet for undervisningen i fagene for klassetrinnet, den tid, der skal afsættes til lektiehjælp og faglig fordybelse, samt pauserne på den pågældende skole (pausefrekvensen besluttes lokalt).” (Sektionen om “den tid der skal afsættes til lektiehjælp og FF” er jo nu kun historisk, men de har ikke rettet på hjemmesiden).

Så udregningen bliver:
Undervisningstidens samlede længde fratrukket minimumstimetallet er UUV, som så også inkluderer pauser. Og kravet fra UVM er i princippet kun 1 times UUV om ugen.

Samlet timetal (1200-1400 timer på alle klassetrin) – fagtimer + 1 time hver dag + en time om ugen.
Dvs. det årlige minimumstimetal fra UVM skemaet skal tillægges 240 timer ved et normalt skoleår (200 skoledage over 40 uger = + 240 timer på et skoleår (Ex…5.klasse 930 +240)).
På den måde bibeholder man 6 timer UUV om ugen, hvor af de 5 timer er pause.

Minimumstimetal UVM

 

Stopnationaletest

what did you learn
Fra øvelsesark til de nationale test
Nogle af os kender måske Eddie Skollers hit fra 70’erne ”What Did You Learn In School Today”. Et spørgsmål vi kan stille er; hvad lærer børnene i folkeskolen i dag?

Folkeskolereformens succes skal måles på de nationale test. Resultaterne skal blive bedre hvert år. Da resultaterne i nationale test er den vigtigste faktor, står der meget på spil for forligspartier og de kræfter, som har anbefalet at bruge de nationale test. Ifølge Antorini var reformen både en læringsreform og en styringsreform. Derfor skal skoler styres efter såkaldte ”indikatorer” (målt i tal) som udtryk for hvor godt de enkelte elever, klasser, skoler og kommuner klarer sig. Måske den vigtigste ”indikator” er derfor resultaterne i nationale test.

Inden reformen blev der advaret kraftigt imod brug af national test som værktøj – for allerede dengang vidste man, at testene var statistisk usikre, kun målte lidt af børnenes viden, og ikke kunne bruges i det daglige arbejde af lærerne. Men de ansvarlige holdt fast i nationale test.

what did you learn2

Andre beroligede med, at risikoen for ”teaching to the test” ikke var reel i Danmark. Det var kun i USA og England man så sådan noget. Det behøvede man ikke at bekymre sig over. ”Teaching to the test” betyder, at lærerne øver test med eleverne, så de klarer sig bedre i test. Dette betyder samtidig, at eleverne bruger en masse tid på at øve lige præcis dét der skal bruges til testen, og mister undervisning i alt andet, som ikke er en del af testen. Et eksempel er USA, hvor forældre har gjort oprør, for deres børn udsættes for masser af tests. Det er et skræmmebillede der skal tages alvorligt.

Men hvad lærer børnene i skolen i dag?

Man skulle jo tro, at nationale test måler den viden og de færdigheder, som elever har. Men vi er blevet opmærksomme på, at der mange steder sker det, at elever skal øve sig på opgaver som minder om dem de får i nationale test, så ”de er bedre klædt på”. Der er endda skoler, hvor lederne arbejder ”systematisk” efter resultaterne i nationale test.

Vi er ikke glade for at konstatere det, men ”Teaching to the test” er virkelighed i Danmark.

what did you learn3På mange skoler øver lærere opdeling af lange ord, fremmedord, talemåder og ordsprog med eleverne. Man kan sige, at dét at lære fremmedord, talemåder og ordsprog er en vigtig og nødvendig del af skolelærdommen. Problemet her er, at de er løsrevet fra den kultur, anvendelse og almindelig brug som børnene ellers skulle lære dem fra. I stedet skal de terpes ud fra øveark. Ren udenadslære. Ren forberedelse til nationale test. Ingen forbindelse med mening og brug. Blot enkelte ord, talemåder og ordsprog som øves. Det eneste formål er forberedelse til nationale test!

Der er også øvelser, hvor elever skal lave orddeling af lange ord. Det skulle angiveligt handle om ordforståelse. Ordforståelse er vigtig for elever, i dette tilfælde er der lange ordkæder med ord, som eleverne i mange tilfælde ikke har mødt før. Igen, ordene giver nødvendigvis ikke mening, de har ikke forbindelse med virkeligheden.

what did you learn4Vi har indsamlet nogle eksempler på, hvad elever i dagens danske 4. klasser bliver udsat for. De skal øve sig på opdeling af lange ordkæder, på ordsprog, talemåder og fremmedord. Eksemplerne er indsat som grafikker.

Så – skal vi spørge vores børn ”What did you learn in school today”?

Ønsker vi at høre svaret?

”Jeg lærte at opdele Pandekagebagerhustag, skulle være på dupperne, for tro kan flytte bjerge, men det er noget volapyk”

Kære ansvarlige for nationale test! De virker ikke, de er statistisk usikre og lærerne kan ikke bruge dem i det daglige arbejde.
Kære lærere! Vi har en opfordring til jer. Skal I være loyale i forhold til indikatorer eller i forhold til at opfylde folkeskolens formål overfor vore børn?
Kære forældre! Skal vi finde os i, at vores børns liv skal spildes på at opfylde indikatorer?

Vi håber, at nogen lytter, og vil afslutte med et lille eventyr (som er skrevet med anvendelse af eksempler på lange ord som 4. klasses elever skal øve sig på at dele):

Det havde været på vej længe! Der skulle ske noget. Stilstand er tilbageskridt. Tingene skal ikke have lov til at forankre og bundfælde sig. Nej, handlekraft. Løsning på alskens problemer. Selv problemer som var gamle i gårde. Man indkaldte til pressemøde. Det var stort, man kunne næsten ikke få armene ned! Man ville nemlig afhøvledeblufærdighedsmodernisere folkeskolen! Men det blev noget japperimagerover. Forskellige ministre måtte charmerererderudedistraheret forklare sig, til tider blev de psykiskreciteretsnarest fra spinfabrikken, som gav dem parakitpardonsvipse i forskellige manualer, så de altid vidste hvad der skulle siges. Men det gik ikke som ønsket. Folkeskolen blev mere og mere sprossersprudlededefekt. Det tydede på, at alle de intentioner som var æstetiskvievandsvidtstrakt, og implementeret ved hjælp med igennemimplementerermagistraten, tilsat et skvæt fra cowboyvesttravetursaltvandsbassin og yderligerestadiegenere. Men det var og blev en stilettertrægulvefortovskant med løbetræningspulsurkattekilling. Det hang simpelthen ikke sammen! Det var en fiskehandlerasfaltvejfodboldstøvler med en musvågeklippefrisørsaks som havde sænket sig over skolen. Men de blev ved. Med bogmærketøjdyrspeciallæge indførtes også brugerportalsinitiativet og læringsportaler som skulle strømline processen. McKinsey som var hyret til implementering af reformen var skrivebordfluebenoplukker men over alle bjerge. De havde fået deres trerumslejlighedkløbenflidspræmie og Corydon kom med i pakken. Ziegler kæmpede bravt, som den husgavlvinduesviskerrobot han var, selvom det forekom, at han befandt sig i en grantræstammedanskabine. De ansvarlige for reformen mente nu stadig den var forsøgtegenopdagesenestående. De var bare de eneste der kunne se det. Så var der også dem, som fulgte med strømmen. De skulle jo også leve og overleve. De fulgte forlængerretvinkletligebenet øvelser til nationale test, selvom de ikke gav mening og ikke var koblet med virkeligheden. At øve sig på test var for børnene et køberdanseskoinstrument, og nogle børn udviklede endda angst. Men, så sendte man pædagoger på kursus i angsthåndtering, så var de evalueredelureremoderat.

 

Forskningschef: Læringsmålstyring skaber problemer

andreas-rasch-christensen
Andreas Rasch-Christensen, forskningschef i VIA samt formand for flere udvalg under Undervisningsministeriet. (Pressefoto).

“Læringsmålstyring skaber problemer i minimum tre henseender.,” sådan lyder det nu fra Andreas Rasch-Christensen, forskningschef i VIA samt formand for flere udvalg under Undervisningsministeriet vedrørende folkeskolens udvikling – blandt andet udvalg om læringsmål.

Andreas Rasch-Christensen påpeger tre grundlæggende problemer ved læringsmålstyring:

Læringsmålstyring kan kappe forbindelsen til didaktik

”Læringsmålsstyring som begreb skaber problemer i minimum tre henseender.
Det kan skære didaktik over eller i småstykker. Didaktik indeholder bl.a., at lærere forholder sig didaktisk til mål for deres undervisning, der også indeholder overvejelser og forventninger til eleverne, hvilket igen kan skabe grundlag for dialog. Læringsmålsstyring som begreb kan kappe forbindelse til den mere holitiske tilgang til didaktik. Til undervisning (der er mere og andet end interventioner),” skriver Andreas Rasch-Christensen.

Et entydigt fokus på læringsmålstyring

Han mener desuden, at der med læringsmålstyring for det andet – og måske mere grundlæggende – kan:
”rejses en bekymring i forhold til et entydigt fokus på læringsmålsstyring set i forhold til reformens operative resultatmål. De indeholder en meget beskeden del af elevers læreporcesser og tager slet ikke højde for Fælles Mål eller skolens formålsparagraf,” mener Andreas Rasch-Christensen.

Evalueringspraksis der baseres på snæver definition af data

For det tredje – og i tæt sammenhæng med det forudgående – så:
”skabes der et fokus på en evalueringspraksis, der baserer sig på en snæver definition af data som kvantificerbare størrelser og en evalueringspraksis, der skal kun teste elevers læringsudbytte. Evalueringspraksis i form af samtaler med elever om, hvordan de ser sig selv i forhold til deres egen familiehistorie, vil nogle gange kunne pege på noget. Andre gange ikke. Dvs at den kan være arbitrær,” forklarer Andreas Rasch-Christensen.

I Folkeskoleforældre deler vi ovenstående bekymringer, som vi også har påpeget tidligere. Det er netop en af grundene til, at vi ikke er fortalere for læringsmålstyret undervisning som den eneste metode…

Den lange skoledag forringer elevernes resultater

Tid
SFI’s nyeste rapport påviser en sammenhæng imellem hvor sent på dagen nationale test tages og vigtigheden af pauser for at kunne få et løft af resultaterne.
Rapporten er lavet på baggrund af resultater i nationale test fra før folkeskolereformen trådte i kraft og der er siden blevet betydeligt længere dage.
Man skal også huske, at pauser før reformen var frikvarter, frie aktiviteter uden voksenindblanding.

Det tyder altså på, at trivsel er en væsentlig faktor for resultaterne, at pauser og dagens længde har en betydning.
Det er rimeligt at antage, at dette også gør sig gældende for al anden undervisning i skolen.

Skolereformen har forsøgt at kompensere for sine lange skoledage ved at drive voksenstyret fritid ind i skolens aktiviteter, men det eneste der egentlig er dokumenteret i denne undersøgelser er, at egen fri tid i frikvarterer uden voksenindblanding har haft en positiv effekt.
Derfor er det forkert at antage, at voksenstyrede aktiviteter som 45 min bevægelse om dagen (i gennemsnit over et skoleår, ikke nødvendigvis hver dag), diverse understøttende undervisning, åben skole etc. vil hjælpe.

Med udgangspunkt i denne undersøgelse vil det eneste forsvarlige at gøre være at afkorte skoledagen og dermed gøre dagen mere effektiv, så ressourcer ikke spildes.

 

Kilder:
http://videnskab.dk/kultur-samfund/pauser-forbedrer-skoleelevers-praestationer
http://politiken.dk/indland/ECE3070877/skoleboern-er-bedst-i-test-klokken-otte-om-morgenen/

Skoleshopping på indikatorer? – NEJ tak!

Frem for at sikre, at alle danske børn er sikret en god grundskole, lægges der med UVMs nye digitale værktøj op til alles kamp mod alle. Alle bliver tabere.

Med offentliggørelsen af forskellige indikatorer for skoler i Danmark, er den store indikator-jagt gået ind i jagten på ”den gode skole”. På landsdækkende medier vises der landskort, grafikker og procenter med skolernes karakterer, trivsel og andel af elever med udenlandsk baggrund. Hjemmesiden med de forskellige indikatorer var ved at bryde sammen på grund af trafikken på grund af det store besøgstal. Det virker tillokkende på tusinder. Men hvilken betydning har det for vores folkeskole, for forældre og elever?

Forældre og elever bliver både kunder og produkter
Ved at lægge op til, at forældre kan vurdere hvilken skole som er ønskelig, gøres forældre til en slags kunder. Skolen bliver virksomheder, som forældre kan vælge imellem, afhængigt af hvilke indikatorer som skolen kan præstere. Men når først eleven er indskrevet på skolen, vil både elev og forældre få en dobbeltrolle – de har både valgt skolen som ”kunder” – men nu bliver eleven også ”produkter” idet elevens præstationer danner grundlag for indikatorer. Dermed skabes der modsatrettede forventninger hos både forældre, skole og elever. Skal skolen ”levere varen?” – eller skal eleven ”præstere så indikatorer er tilfredsstillende”? Dette dilemma vil sætte både skole, forældre og mest af alt elever i nogle umuligheder.

Fortællingerne på skolen
Erfaringer fra bl.a. Sverige fortæller om hvilke fortællinger der hersker på skoler, som ligger under for præstationspres i forhold til resultater. Hele skolen påvirkes negativt af ”dårlige resultater” og andre ligger under et forventningspres for at ”bibeholde gode resultater”. Der kommer konflikt mellem hvad elever oplever, og hvilken fortælling der foreligger om skolen. Forventningspres eller følelsen af nederlag siver hele vejen ned til de enkelte elever. ”Hvad er vi? Er vi vindere eller tabere?”. Både leder, lærere, forældre og elever fanges i dobbeltroller – vil problemer bevirke, at skolens indikatorer påvirkes yderligere i negativ retning, i hvilket omfang skal der gøres opmærksom på problemer, hvilke krav stiller det til loyalitet?

Data og hvad bruges de til?
For det første er data et valg. Et valg af hvad man ønsker at undersøge, og hvordan det undersøges. Data fortæller intet om årsager, ligesom data heller ikke anviser løsninger. Data er nogle tal, udvalgt af nogle personer, på en bestemt måde.

For det andet er data kun relevante i det omfang, at der kan handles på dem. Hvis data eksempelvis viser, at lærerne mangler tid til at forberede undervisning, rette opgaver og forældresamarbejde, vil flere data ikke ændre på en situation, som er utilfredsstillende.

Vi har set flere eksempler på, at der ikke handles overordnet på data. Et nyligt eksempel er elevernes oplevelse af, at skoledagen er for lang. Et andet eksempel er dårligt indeklima. Et tredje er stigningen i symptomer hos børn der går i skole. Et fjerde er elever som ikke får nok støtte. Et femte er dårlig tid til samarbejde mellem skole og hjem. Der produceres data i en lind strøm. Vi svømmer i data. Men dét, som egentlig betyder noget er, om der handles på data eller ej? Vores oplevelse er, at data er nyttesløse, hvis de ikke følges op af handling fra de ansvarlige politikere. Desuden viser data kun et udsnit af virkeligheden.

I det daglige arbejde skal skolen naturligvis arbejde systematisk. Men en grov forsimpling af virkeligheden med nogle enkelte indikatorer, hvor skolen ikke engang har mulighed for at ændre på alle, men er underlagt rammer, vilkår og det socio-kulturelle klima som skolen er en del af, er et ensidigt fokus på den enkelte skole som en virksomhed man kan shoppe eller ej, farlig.

Hvad er konsekvensen?
At presse skolerne til at præstere efter indikatorer vil betyde et øget fokus på indikatorerne selv. Det sker allerede, eksempelvis i form af, at skoleledere aflønnes efter opfyldelse af mål for indikatorer.

Denne tendens skærpes nu, i og med forældre kan se forskellige indikatorer for forskellige skoler. Mange vil selvfølgelig sige ”Jamen, det handler jo om at finde den bedste skole for mit barn?”. Ja, hvilken forælder ville ikke det? Men måske burde alle sige ”Det handler om at sikre de vilkår og rammer, som er nødvendige for en god skole for vores alles børn?”. For, ved at udsætte skolerne for konkurrence på indikatorer, flyttes fokus fra de overordnede problematikker nationalt og lokalt, til at den enkelte skole, de enkelte lærere og de enkelte elever udsættes for et pres for at præstere, så indikatorer bliver gode.

Er skolen en virksomhed?
For mange handler folkeskolen om faglighed og trivsel. Den handler om, at eleverne skal opnå nogle færdigheder, så de kan klare sig i livet. Nogle mener også, at folkeskolens vigtigste mål er faglige resultater. For mange er valget mellem folkeskolen eller en fri grundskole (privat-, eller friskole) et spørgsmål om økonomi. ”Det er lige meget hvem der leverer, bare resultatet er af høj kvalitet”. Dette er også i tråd med et syn på skolen udelukkende som ”leverandør” – altså, en virksomhed som leverer en ydelse.

Men det er et meget forsimplet syn på skolens virke. For det er her, den offentlige opdragelse finder sted, og eleverne lærer om demokrati, om ytringsfrihed, om forskellighed og mangfoldighed. Det er også her, at eleverne lærer at samarbejde på trods af forskellighed, møder kulturen, traditioner og der dannes grundlag for hvilket samfund vi ønsker. Der skal skelnes mellem en virksomhed og en kulturinstitution, som skolen er.

Folkeskolen har et formål, som er langt bredere end faglighed, hvilket også ses af formålsparagraffen. Lad os fastholde politikere og ansvarlige parter på, at folkeskolen skal være af god kvalitet i hele landet, og at skolen ikke er en vidensfabrik, men en vigtig kulturinstitution som basis for vores demokrati, vores børns uddannelse og dannelse.

formålsparagraf

Kortere skoledage? En næsten umulig mulighed

anette lind
Indlæg af Anette Lind, næstformand foreningen Folkeskoleforældre
Den offentliggjorte undersøgelse der viser, at 76% af danske skoleelever synes, at skoledagen er for lang, har fået mange til tasterne. Undervisningsministeren gør opmærksom på, at der to gange er udsendt såkaldte ”hyrdebreve”, som angiver skolernes mulighed for at konvertere timer til to-voksenordninger. Men den påståede mulighed er næsten en umulighed!

Skoledagen er for lang: 65% stigning fra før reformen – og det bliver værre endnu:
Hvis man sammenligner med en tilsvarende undersøgelse fra SFI fra før reformen i skoleåret 2013, angav 46%, at skoledagen var lidt eller meget for lang. Det vil sige, at der kan konstateres en stigning på hele 65% af elever, som synes skoledagen er lidt eller for meget for lang. Og det er værre nu. For resultatet af undersøgelsen er fra foråret 2015 inden lektiecaféen blev gjort obligatorisk.

De lange skoledage er vedtaget ved lov
Lovkravet har fastsat, at indskolingen skal have 30 timer, mellemtrinnet 33 timer og udskolingen 35 timer. Dette svarer i gennemsnit til en skoledag på hhv. 6, ca. 6,5 og 7 timer – fra kl. 8-14, 8-14.30 og 8-15.

Skolelederens formand ønsker lokal kompetence
Efter stigende protester om skoledagens længde, og ved udsigten til et muligt indgreb og uklare meldinger protesterede formand for skolelederne Claus Hjortdal, idet han i efteråret 2015 udtalte:

“Det demonterer hele den kompetence, der ligger i en kommunalbestyrelse, i en skolebestyrelse og hos skolens leder til at tilrettelægge, hvad der er hensigtsmæssigt for elevernes læring”, siger Claus Hjortdal.

Men skolelederne har reelt ikke ledelsesrum
Ifølge rapporten ”Skoleledelse i reformens første år” fra efteråret 2015 fremgik det, at:
“I 2015 oplever lederne en højere grad af kommunal målstyring ved fastlæggelse af indikatorer for mål samt resultatopfølgning, end det var tilfældet i 2011 og 2013” og

“Desuden vurderer skolelederne mere generelt deres egen indflydelse på skolens faglige mål og undervisningsmetoder som lavere i 2015 end 2011”.

Så ledelsesrummet for skolens leders vedkommende er næsten ikke-eksisterende. Men hvad med skolebestyrelserne?

For tidskrævende og omstændelig procedure på skolerne
Hvordan opleves det ude i skolebestyrelserne? Det er jo også dem, som kommunalbestyrelsen kan uddelegere ansvaret til? En forælder og medlem af en skolebestyrelse fortæller:

“Vi har overvejet at ansøge i den skolebestyrelse, jeg sidder i. Det er åbenbart ikke så ligetil, som ministeren siger. I indskolingen er der ingen særlige krav, hvis skolen vil gøre brug af ordningen, dog kræver det penge til forlænget åbningstid i SFO, penge kommunen ikke har.

Mellemtrin og udskoling er et kapitel for sig. Her skal klassen have et særligt behov, før skoledagen kan nedsættes. Det betyder, at hvis man skal søge kommunen om tilladelse til afkortelse af skoledagen på mellemtrin og op, skal man først indsende en ansøgning, hvor man redegør for, hvorfor hver enkelt klasse har et særlige behov for nedsættelse af undervisningstiden. Derefter skal PPR ud (muligvis kan AKT bruges) til at beslutte, om der er en “sag” i den pågældende klasse, først derefter kan det så blive bevilliget, men kun for et år af gangen.

Det er simpelthen for tidskrævende for skolen at lave det papirarbejde der skal til, og PPR har på nuværende tidspunkt ikke engang tid til “almindelige” sager. Kan vi blive enige om, at § 16 b er rent spil for galleriet, der kan simpelthen ikke findes tid til at ansøge ude på de enkelte skoler”.

Så skolebestyrelsen og lederen må kaste håndklædet i ringen – lederen har ikke ledelsesrum og selvom skolebestyrelsen gerne vil, er der ikke ressourcer til den omstændelige ansøgningsprocedure.

Men – hvad så med kommunalbestyrelserne?
Vores medlem i skolebestyrelsen tog sagen op, og kontaktede nogle byrådsmedlemmer og fik svar per mail:

“Folkeskoleloven har siden skolereformen givet mulighed for, at byrådet i særlige situationer kan godkende, at en skole kan fravige reglerne for en mindste varighed af undervisningstiden, men samtidig skal kommunen tilbyde pasning i SFO. Det betyder reelt, at der vil blive en merudgift for kommunen og en stigning i forældrebetalingen, når der skal være to-lærerordning og samtidig mulighed for pasning i SFO.
Jeg forstår folkeskolelovens mulighed for en kortere skoledag som en mulighed, der kan tages i anvendelse, når der er tale om ganske særlige forhold bl.a. når vi taler om specialklasser eller klasser, hvor der er tale om helt særlige behov.”

Et andet byrådsmedlem skrev:
“Jeg er helt enig med dig. Men jeg tænker, at jeg nok er en af de få i byrådet, der er det.
Argumentet vil være, at vi her i kommunen har finansieret en del af skolereformen med besparelser på SFO og klub, ved at reducere åbningstiden. Det vil sige, der kommer til at mangle disse penge, hvis åbningstiderne i SFO og klub igen op på samme niveau som før.
Jeg synes det ville være en rigtig god idé!!
Og det er rigtig fint du skriver til byrådet om det!!!
Jeg håber det i det mindste får byrådsmedlemmerne til at reflektere over, hvordan børnene har det den “nye” og længere skoledag!”

Fra svarene kan vi udlede, at:
Kommunerne har sparet penge ved at reducere åbningstiden for klub og SFO i forbindelse med folkeskolereformen, og det vil derfor betyde en øget investering, hvis skoledagen skal forkortes. Muligheden for at forkorte skoledagen anses derfor ikke som en generel løsning, men kun som en mulighed i særlige tilfælde, hvor der foreligger en særlig begrundelse. I andre kommuner vil man gerne give de enkelte skoler muligheden for en kortere skoledag – men så skal skolen selv betale for den øgede åbningstid i SFO/klub!

Nu er de fleste kommuner medlem af KL – hvilken holdning har KL?

Hvad siger KL?
I august 2015 udtalte næstformand i KL, Martin Damm, at:
”Kommunerne skal tilrettelægge skoledagen, så eleverne i løbet af året får det antal timer, som loven beskriver. Mange folketingspolitikere og andre har i debatten om skoledagenes længde taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige skoledag efter reformen ville blive kl. 8-14 i indskolingen, 8-14.30 på mellemtrinnet og 8-15 i udskolingen. Men det er netop en gennemsnitlig skoledag, og det har hverken nu eller før skolereformen været intentionen, at alle skoledage skulle se nøjagtigt sådan ud,”.

I indlægget fra KL fremgår der ligeledes:
”Han opfordrer nu alle skolens parter til at bevare roen og fokusere mindre på tidspunkter og mere på indhold i skolen. Der arbejdes benhårdt og målrettet i alle kommuner for at leve op til intentionerne i skolereformen om at øge elevernes læring og trivsel. Og her er det vigtigt med tillid, arbejdsro og opbakning.”

Siden da, har KL i forskellige udtalelser opfordret til mere ”arbejdsro”:
”Det er først og fremmest en lokal opgave at løfte reformen, og det er vores opgave i kommunerne at adressere de udfordringer, der opstår undervejs og løse dem lokalt i tæt dialog med skolernes ledere, medarbejdere, elever og forældre. Det forpligter i kommunerne, og det ansvar tager vi. Men også det arbejde kræver arbejdsro.” står der i et indlæg fra 26. januar 2016, hvor afsenderne er Martin Damm, formand for KL, Jacob Bundsgaard, næstformand for KL og Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

Umuligheder
Opsummeret kan vi konstatere, at:
– De lange skoledage er vedtaget ved lov
– Ministeren udsender hyrdebreve
– Skolelederne vil gerne have lokale kompetencer
– Men skolelederne har reelt ikke ledelsesrum
– Ude på skolerne er der ikke ressourcer til den tunge og omstændelige ansøgningsprocedure for en kortere skoledag
– Kommuner udbryder ”der er ikke penge!”
– Andre kommuner udbryder ”så skal skolen betale selv”
– KL vil have arbejdsro – i en ”tæt dialog med skolernes ledere, medarbejdere elever og forældre”
– En dialog, som er ikke-eksisterende
– Resultat: Folkeskolen er fanget i næsten-umuligheder. I en hverdag med for lange skoledage som er alt andet end rolige.

 

Kilder:

https://www.folkeskolen.dk/580264/ellen-trane-lokalpolitikerne-har-manglet-overblik

http://sfi.dk/visning_af_nyhedsoverskrifter-5034.aspx?Action=1&NewsId=5939&PID=11149

https://www.folkeskolen.dk/570778/uklar-melding-fra-ministeren-om-skoledagens-laengde

https://www.folkeskolen.dk/574930/rapport-skoleledere-har-mindre-ledelsesrum-efter-reform

http://www.kl.dk/Folkeskolen/KL-Lad-os-fa-ro-om-skoleskemaer-id185745/

http://www.kl.dk/Born-og-unge/KL-Lad-nu-folkeskolen-fa-arbejdsro-id196428/?n=0§ion=4778

 

Foruroligende undersøgelse fra Folkeskoleforældre

Børn FolkeskoleforældreEn dugfrisk undersøgelse fra foreningen Folkeskoleforældre om forældres oplevelse af deres børns skolegang november 2015 viser foruroligende resultater blandt andet omkring ringere trivsel, fravær for børn og lærere, vikardækning og inklusion.

Undersøgelsen er besvaret af forældre til 1.000 folkeskoleelever fra hele landet og afdækker en række markant negative tendenser, som undersøgelser fra sidste skoleår ikke har vist:
Hele 69% af forældrene oplever ifølge undersøgelsen dårligere trivsel for deres barn efter sommerferien 2015. 61% af forældrene oplever desuden, at deres børn i mindre omfang end året før deltager i fritidsaktiviteter. Og det, der skulle være ”kompensationen” herfor, bevægelse og samarbejde med lokalområde og foreninger, ser forældre og børn ikke meget til: 61% oplever, at der ikke er mere bevægelse og 69% oplever, at deres barns skole ikke har fået et øget samarbejde med lokalområdet.
Næsten 70% af forældrene oplever desuden øget sygdom blandt deres børns lærere og tilsvarende mangelfuld vikardækning.
Hele 81% oplever, at klassekammerat/-er med særlige behov i deres barns klasse ikke får den nødvendige hjælp i skolen.

”I Folkeskoleforældre er vi bekymrede over status, men vi er ikke overraskede, for vi har løbende hørt mange bekymrende beretninger fra vores godt 1.600 medlemmer. Men undersøgelsen understreger, at virkeligheden for en stor gruppe menige forældres børn er dårligere trivsel og dårligere skolegang. Den virkelighed er politikerne nødt til at tage alvorligt,” udtaler Cecilia Lucia Fava, formand for Folkeskoleforældre, der har over 1.600 medlemmer.

I Folkeskoleforældre anerkender man, at der i foråret er udarbejdet en trivselsmåling blandt elever, der ikke har vist helt så markante udsving, som denne undersøgelses besvarelser viser. Men den trivselsundersøgelse er udført før folkeskolereformen var fuldt ud implementeret med obligatorisk lektiecafé, og det har ifølge Folkeskoleforældres formand en betydning:
”Sidste skoleår kunne de børn, som havde svært ved at magte en skoledag til kl. 15 eller 16 jo undlade at gå i lektiecafé og i stedet tage tidligere hjem eller i SFO. Det kan de ikke i indeværende skoleår. Og når skoledagene mange steder bare er blevet længere uden mere bevægelse og alt det andet, der skulle være ‘spændende og anderledes’, er det jo ikke så mærkeligt, at børnene reagerer. Desuden er der desværre bunkevis af eksempler på skema’er, der langt overskrider intentionen om skoledage til kl. hhv. 14, 14.30 og 15,” siger Cecilia Lucia Fava.

Folkeskoleforældres undersøgelse er foretaget blandt medlemmerne af foreningen samt via sociale medier og kan derfor ikke siges at være 100% repræsentativ for alle forældre. Lige som fx skolebestyrelsernes forening Skole og Forældres undersøgelser, der ofte foretages blandt skolebestyrelsesmedlemmer heller ikke kan siges at være 100% repræsentative for forældre – selv om de af medier tit bruges sådan.
”Men vores undersøgelse kan alligevel give et godt indblik i, hvordan en stor gruppe forældre oplever virkeligheden for deres børn. En skræmmende virkelighed, som de ansvarlige politikere, KL og forvaltninger bør anerkende og handle på. Som minimum i form af uvildige undersøgelser af problemernes omfang eller akutte lempelser af timetal og økonomi til kvalitetsundervisning, reel vikardækning og inklusion – vi ser fx at mange kommuner i det kommende skoleår har tænkt sig at spare yderligere på skoleområdet,” siger folkeskoleforældres formand, Cecilia Lucia fava.

Folkeskoleforældre opfordrer desuden til at skoler og kommuner gør endnu mere brug af skolereformens mulighed for at omlægge noget af undervisningen til to-lærerordning.

For spørgsmål eller kommentarer kontakt:
Formand for Folkeskoleforældre, Cecilia Lucia Fava: cecilia.lucia.fava@folkeskoleforaeldre.dk — tlf: 26290056
Næstformand i Folkeskoleforældre, Anette Lind: anette.lind@folkeskoleforaeldre.dk – tlf: 27 11 48 08

Undersøgelsen i sin helhed kan hentes her, eller nedenfor:

hent-folkeskoleforaeldres-undersoegelse2015


Sammendrag af resultaterne fra Folkeskoleforældres undersøgelse nov. 2015:

Eksempler fra undersøgelsen viser flere negative tendenser:
Om trivsel og fravær:
49% af forældrene oplever, at deres barns fravær er større i forhold til året før
60% fravær skyldtes træthed/uoplagthed og lignende (inklusive ”hviledage”) inden for det sidste år
68% af forældrene oplever, at deres barns trivsel er dårligere efter sommerferien 2015 i forhold til året før.

Om fritid:
61% oplever et mindre omfang af fritidsaktiviteter i forhold til året før
48% forventer et mindre omfang af fritidsaktiviteter i forhold til året før
65% oplever et mindre omfang af fritidsjob i forhold til året før

Om bevægelse og lektier:
61% oplever der ikke er mere bevægelse
53% oplever at bevægelse ikke er relateret til undervisningen
43% oplever at der er mindre mængde frikvarter
32% oplever en større lektiemængde
17% oplever der er flere lektier og afleveringer med skriftlig feedback

Om inklusion:
69% oplever, deres barn ikke får nødvendig støtte og ressourcer i skolen
81% oplever, at klassekammerat/er med særlige behov i deres barns klasse ikke får den nødvendige hjælp i skolen,

Om sygdom og fravær hos lærere:
66% oplever mere sygdom hos deres barns lærere
67% ikke oplever tilfredsstillende vikardækning og faglige aktiviteter ved sygdom eller fravær hos sit barns lærere

Om åben skole:
43% oplever deres barn sjældnere på kommer på ture
69% oplever deres barns skole ikke har fået et øget samarbejde med lokalområdet
Om tilfredshed med folkeskolereformen:
62% er meget utilfredse, 28% utilfredse, 5% uændret, 3% tilfredse og 2% meget tilfredse med de ændringer, som folkeskolereformen har medført for deres barn.

Eksempler på citater fra forældres supplerende kommentarer i undersøgelsen:
Om trivsel og fravær:
” Vi oplever at vores søn næsten dagligt klager over mavepine og jævnligt også hovedpine, hvilket han ikke har gjort tidligere.”
” Vores barn er udmattet efter skoledagen, der er som regel ikke overskud til legeaftaler eller klub. Ofte er der heller ikke overskud i weekenden til legeaftaler, da de bliver brugt på at komme sig over de alt for lange skoledage.”
” Han er megatræt efter så lange dage og skal hjem og lave lektier oven i!!”
” Han har generelt trivedes dårligere siden skoleårets start, og han har ellers altid været glad for at gå i skole før.”
” Han holder ud i skolen, men klasker helt sammen hjemme”
” Pga forlænget skoledag og mange lektier (pres og stres og til tårer)”

Om fritidsaktiviteter og fritidsjob:
”Hun har slet ikke lyst til at lave noget når hun kommer hjem fra skolen”
”Startede op på fodbold men er for træt så han stoppede”
” Efterspørger ikke legeaftaler længere. Vil bare hjem og slappe af”
” Mit barn har frabedt sig at gå til nogen fritidsaktiviteter overhovedet. Dertil kommer, at vi også må aflyse legeaftaler på grund af udkørthed”
” Forenings livet og vores dejlige SFO er meget truet. Børnene meldes ud pga. lange skoledage, istedet går de hjem til tomme huse, ensomhed foran tv eller pc.”
” Måtte sige fritidsjobbet op pga lange skoledage. Super ærgerligt da der også er læring i fritidsarbejde”
” Hun vil gerne have et fritidsjob, men der er ikke tid til det.”

Om lektier:
” Jeg synes de lærer mindre end før”
” Der er vildt mange lektier – ca. en time om dagen”
” Lektier findes nu kun i skole regi – lektiecafe – vi har fuldstændig mistet følingen med hvordan det går.”
” i 7. klasse burde der være afleveringer med feedback. men de har ikke skrevet en eneste stil endnu.”
” læreren giver ikke svar retur, eleverne skal rette deres opgaver selv”
” Der er flere lektier, men mindre feedback”

Om inklusion:
” Lærerne har ikke tid til at forberede extra materiale til ham”
” Lektiecaféen er ikke nogen støtte, da der kun er to timer ugentligt – og der er kun én lærer til 24 elever.”
” Lærerne har ikke tid til at hjælpe.”
” Ofte sidder klassen alene mens læreren tager sig af disse elever”
” Med et stort fed streg under NEJ! Desværre ser jeg lærer der overhovedet ikke er gearet til at håndtere f.eks ADHD og autisme spektrum børn i de rammer med 24 børn i en klasse og fysiske rammer! Det er håbløst. Stakkels unger de får så mange nederlag og selvværdet skrælles af dem.”
” En kammerat med spisevægring har fået frataget hjælpen i spisesituationen.”
” Der er en dreng i min søns klasse, der ofte sidder og skriger i timerne….det er børnene vant til frown-humørikon – aner det ikke – desværre på bekostning af de øvrige børn – Jeg ved det ikke.”
” Jeg har en klar oplevelse af, der er for mange børn med særlige behov i samme klasse. Min datter oplever ofte, at hun skal være støtte for de andre børn fagligt/socialt i et omfang, der efter eget udsagn ”er for meget arbejde for mig”, og hun har i perioder følt sig ”stresset” (hendes egne ord). Klassen tæller 23 børn: en er ordblind, en har diabetes uden insulinpumpe, en er synshabdicappet og har også adfærdsmæssige problemer, en har ADHD el lign og skal fx sidde alene, 5 har dansk som 2.sprog”
” Der er flere, men særligt et barn er meget voldsom (slag, spark, kvælertag, trusler osv.). Lærerne gør, hvad de kan, men de har ikke ressourcerne.”

Om lærerfravær, vikardækning og faglighed i forbindelse med fravær:
”Når læreren er syg skal de sidde alene og arbejde selv. Skolen kalder det plan B”
”Unge vikarer der skal dække flere klasser”
”Det første reformår var fuldstændig kaotisk på hele årgangen.Et flertal af lærerne havde langtidssygemeldinger, og min datters klasse nåede at have over 50 forskellige vikarer i løbet af 2. klasse. Det går bedre nu efter et lærerskift, men der er stadig for mange vikartimer”
” De har KONSTANT vikar!! Ikke kun pga sygdom, men af alle mulige andre mærkelige grunde. Der er aldrig ordentlig vikardækning. Vikrarerne er altid meget unge (18-20 år) og har ingen erfaring! Vikartimerne går for det meste med at se ligegyldige film eller at lege/spille på IPAD (ikke undervisningsrelevante spil). Vikartimer ligger her uge på mellem 10-30% af undervisningstiden!! MEGET utilfredsstillende!!! Jeg fører status og vil klage over forholdene men aner knapt HVOR jeg skal klage :-(”
” Som psykiatrisk sygeplejerske og selv stress ramt ser jeg med alvor på at vi måske også her er ved at få en stress ramt lærer mere.”
” Oplever bla manglende undervisning i tysk pga lærer sygdom. Mit barn er ikke blevet undervist i tysk i 4 uger, og eksamen er lige om hjørnet”

Konferencen: Børns fritid under folkeskolereformen

Børns fritid under folkeskolereformenKonferencen ‘Børns fritid under folkeskolereformen’ i Fællessalen på Christiansborg blev afholdt i samarbejde med FOLA – forældrenes Landsforening og Folkeskoleforældre tirsdag d. 14/11 2015 .

Til konferencen var mødt omkring 120 interesserede folk op: forældre, politikere, pædagogisk personale, fagforeningsfolk og andre organisationer.

Efter et par gode indlæg fra hhv. Cecilia Lucia Fava (Folkeskoleforældre) og Ana Malakians (FOLA) gav forskerne Pernille Hviid og Lars Geer Hammershøj deres bud på, hvad leg, fritid, dannelse og kreativitet betyder for børns udvikling og hvordan de elementer så trives under reformen. Vi lægger snarest link her til deres indlæg.

Specialbørnelæge Karen Tilma holdt også et oplæg om den stigning af stresssymptomer blandt børn, som hun og flere kolleger har registreret efter skolereformens ikrafttrædelse.

Et panel af 11 politikere var blevet bedt om at komme med deres bud på visioner for børns fritid — også set i forhold til dagens oplæg. En opgave, som flere dog glemte undervejs og i stedet koncentrerede sig om at forklare og forsvare baggrunden for selve skolereformen. Efterfølgende var der spørgsmål til politikerne fra salen. Det kunne vi sagtens have brugt noget mere tid til…

Politikerne fik desuden overrakt over 5.000 underskrifter fra forældre, der havde skrevet under på, at de ønsker en kortere skoledag for deres børn.

Alt i alt var det en spændende eftermiddag med mange gode indlæg og vinkler på vigtigheden af børns fritid, men også de trange kår, som flere af os oplever at den har efter reformen.

Et par at politikerne fra forligskredsen mente godt nok, at det var et ensidigt fokus vi havde på det. Lige over, kan man vist roligt sige…

DSC_0347 DSC_0395 DSC_0343

Folkeskoleforældres formand, Cecilia Lucia Favas, oplæg til konferencen kan læses her:

Den nye skolelov bærer tydeligt præg af manglende respekt for barnets frie tid og frie rum. Tid og rum til fordybelse i leg, til venskaber på tværs af skole og alderstrin, til fritidsinteresser og tid og rum til at blive hørt.

Vi oplever væsentlige forringelser af vores børns ret til og mulighed for den frie leg og den frie tid, Vi oplever endda børn, der bliver stressede og syge af en længere og mere presset skoledag og som derfor må bruge den resterende del af deres frie tid på at lade op til at blive klar til skolen igen næste dag. Vi stiller derfor op i dag for at sætte fokus på netop den frie leg og den frie tid.

Det, vores børn bruger deres frie tid på er heldigvis en mangfoldig og broget størrelse. Nogle bruger tiden til selvvalgte og frivillige lege eller aktiviteter i SFO-regi. Det kunne være fodbold hele eftermiddagen, træværksted, kreativt værksted, computerspil eller rollelege i større eller mindre grupper. Her kan børnene gå til og fra frivillige aktiviteter. Nogle børn skifter aktiviteter ofte, måske for at blive klogere på, hvad der er rart at lave, hvem man kan lide at lege med osv. Nogle fordyber sig i den samme leg flere uger i træk. Legen udvikles, relationerne til de andre børn udvikles, og børnene lærer at læse sig selv og andre i dette sociale samspil.

Vi er mange forældre, der sætter overordentlig stor pris på det pædagogiske frirum, som er så særligt ved de danske sfo’er og klubber.

I en undersøgelse fra juni 2015, altså før reformens fulde udfoldelse, vurderer 73 pct af de adspurgte pædagoger dog, at kvaliteten i fritidsinstitutionerne er blevet dårligere som følge af folkeskolereformen. Børnene er blevet for trætte og de kommer for sent i SFO til at der rigtig kan sættes gang i gode aktiviteter og leg. Det finder vi stærkt bekymrende.

Når pædagoger og ledelse peger på forringelser, må vi som forældre reagere.

Vi får løbende tilbagemeldinger fra forældre om, at fritidstilbud i SFO og klub er en af de ting, der blir valgt fra. Det bekræfter undersøgelsen fra juni 2015.

Halvdelen af de adspurgte SFO-ledere melder om faldende indskrivning. Det er en tendens, der meget nødig skal forstærkes.

Heldagsskolen skal ikke betyde forringelser af fritidsdelen. Pædagogerne i børnenes fritidstilbud skal have tid og mulighed for at skabe et pædagogisk rum, hvor vores børn kan udfolde sig i fri leg med kammerater på tværs af alder og klasser. Og de skal have tid og mulighed for at udfolde deres professionelle viden om børns sociale og personlige udvikling, om det så gælder det helt lille skolebarn, der kun lige har sluppet børnehaven og nu bevæger sig ud i ukendt farvand, eller et ældre klubbarn, der forsøger at finde sine ben på vej ind i ungdommen.

Allerede i september 2014 svarer hver femte adspurgte forælder på en Epinion-undersøgelse, at deres børn på grund af tidsmangel har måttet droppe fritidsaktiviteter efter ikrafttrædelsen af reformen.

Ifølge Idrættens analyseinstitut viser det sig, at 27 % af idrætsforeningerne har oplevet et fald i medlemstal i løbet af det første reform-år. Særlig slemt ser det ud for udskolingseleverne, hvor 29% har fravalgt aktiviteter som følge af den lange skoledag.

Hvordan det ser ud her midt i reformens andet år, har vi desværre ingen tal på.

Det, vores børn bliver frarøvet efter indførelsen af den nye folkeskolelov, er en vigtig del af deres frie tid. Vi mener ikke, at det, vores børn i stedet bliver tilbudt inden for skolens rammer på nogen måde kan kompensere for det, vi frarøver dem.

Blandt andet på den baggrund stiller vi os derfor fortsat meget undrende over for, hvorfor de danske skoleelever skal tilbringe så meget af deres tid i skolen, som den reformen foreskriver. Sammenligner vi de danske elevers samlede skoletid med fx de finske elever, skal de danske elever over et skoleforløb (1.-9. klasse) som et minimum gå i skole knap 12 tusind timer. Det finske tal ligger til sammenligning på knap 6 1/5 tusind timer.

Nogle børn bruger deres frie tid i en sportsklub eller på en musikskole. Nogle på den lokale rideskole, nogle til spejder og andre igen til rollespil, skak, parkour, syning eller pileflet. Fælles for børnene er, at de er en del af et foreningsliv, der er baseret på engagement, personlige præferencer, frivillighed og venskaber på tværs af alder, klasse, skole osv.

Nogle af de ældre børn har måske (haft) et fritidsjob. Her erfarer man i høj grad, hvem man er i relation til andre. Og også hvad alt det skole-faglige egentlig kan og skal bruges til i arbejdslivet.

Fælles for alle disse aktiviteter i barnets fritid er, at barnet eller den unge frivilligt kan sætte sig selv i spil i relation til andre mennesker, afprøve koderne og rammerne for adfærd og gå videre med de erfaringer, de er blevet klogere af. Børnene møder andre børn, unge og voksne, der alle har forventninger, holdninger, værdier og interesser, der skal lyttes til, tolkes og reageres på. De rige muligheder for personlig og relationel udvikling uden for skoleregi skal vi ikke fratage en hel generation af børn!

I Folkeskoleforældre opfordrer vi til, at vi værner om og understøtter børnene og de unges muligheder for at bruge deres frie tid til at dyrke lige akkurat de fritidsaktiviteter, som giver dem lige akkurat de oplevelser, venskaber, udfordringer, fysiske, kreative og/eller intellektuelle udfoldelsesmuligheder, de selv ønsker. Det mener vi ikke, at den nuværende lange skoledag efterlader mulighed for. Mange børn har hverken tid eller energi til mere efter en skoledag til 15-16 stykker og transport.

På trods af stor kritik af skolernes forsøg på at ‘mellemrumspotentialisere’ – altså at udfylde store og små pauser med lærerstyrede aktiviteter, der skal understøtte læring, ser vi stadig tendenser til at pauser med fri leg underprioriteres. Er vi bange for, at vores børn spilder tiden med noget så banalt som leg?

Vi ser det også udbredt i det sprog, der omgiver skolen i disse år. Børnene skal trives, fordi det er forudsætningen for læring. Børnene skal have pauser, fordi det øger koncentrationen i læringen efterfølgende. Børnenes liv og frie tid kan tilsyneladende ikke finde legitimering i sig selv længere. Læring er blevet det nye mål, som alt andet tilsyneladende skal være midler til at opnå. Men Fri tid har i vores optik en værdi i sig selv og skal behandles sådan.

Den frie tid er der, hvor barnet i høj grad sætter sig selv i spil i relation til andre mennesker – børn, voksne, professionelle, familiemedlemmer, frivillige osv – i mange forskellige og ofte selvvalgte kontekster. Den frie tid har en værdi i sig selv, og er med til at udvikle vores børn som hele mennesker. Iflg Erik Sigsgaard er op til 75% af det, vi lærere som mennesker, noget vi lærer i fritiden.

I Folkeskoleforældre ønsker vi en god skole, der kan rumme både faglighed: dvs fordybelse, eksperimenteren, øvelse, udvikling, viden og kompetencer og frihed: dvs øer af fri leg på børnenes egne præmisser. Og vi ønsker en skole, der kender sine egne begrænsninger. Dvs en skole, der efterlader energi, lyst og tid til, at vores børn kan kaste sig ud i fri-tiden med alt hvad det indebærer.

Jeg vil slutte af med et citat fra en forælder, der har skrevet til os:
“Min 11-årige, ellers altid glad for skole, lærere, kammerater, er pludselig begyndt at få underlige smertefornemmelser – i benene, under fødderne, ondt i maven. Han bliver meget lettere vred, uvenner med sine bedstevenner osv. Før i tiden kom han endog meget sent hjem fra klubben; træt, glad, med bålduft i håret eller fortællinger fra seneste computerspil-dyst. Nu kommer han lige hjem fra skole og synker sammen over en iPad”.

Løgnen om de 16%, eller hvordan 777 elever blev til en folkeskolereform

Blogindlæg af Christian Wadskov, bestyrelsesmedlem Folkeskoleforældre

Vi hører det igen og igen. Historien om de 16% der forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik.
Historien om den brændende platform, ”det vi ikke kan være bekendt”, en af hovedårsagerne til folkeskolereformen.
Problemet er, at det er en statistisk manipulation og en løgn. Hvilket både Detektor og Peter Allerup gjorde opmærksomme på i 2013.
Tallene baserer sig på en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. En undersøgelse, der er præget af at være upræcis og benytte sig af fordrejninger for at opnå tallet 16 %.

De 16% er ved nærmere  eftersyn sammensat ved at sammentælle alle, der er startet i 9.klasse og enten ikke har opnået 02 i dansk ELLER matematik, ELLER ikke er gået til FSA i 9. klasse.
De 10% ved man ikke noget om. Det er de elever, der ikke er gået til FSA efter 9. klasse. Mange af dem er gået videre i 10. klasse og har opnået 02 i fagene.

Af de resterende 6%  er det i rene tal 776 der ikke har opnået 02 i dansk og 1079, der ikke har opnået 02 i matematik. 777 elever har ikke opnået 02 i hverken dansk eller matematik.

Derfor er det ikke korrekte oplysninger ETN stiller sig op med, når hun kommer for sent til dialogmøde og igen kaster ”den brændende platform” ind i debatten.

Det eneste, der er konkret evidens og data for er, at 777 elever ikke har opnået 02 i dansk og matematik.
Det er 1,1% af eleverne.

“Og det kom i avisen og det blev trykt og det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns!”

Parallelsamfundenes skadelige indflydelse på skolen

Blogindlæg skrevet af Christian Wadskov, bestyrelsesmedlem Folkeskoleforældre

Så kom der 4 rapporter om skolereformen. De data, som har været ventet. De data, som alle har sagt, der skulle ventes på.
Og hvordan reageres der så, når data viser, at det ikke ligefrem går glimrende, hverken med finansiering, fokus, ledelse, de vigtige elementer i reformen eller samarbejdet imellem de forskellige personalegrupper, elevernes udbytte og hvad man ellers har målt og opsamlet data på til den datainformerede skole.

Et hurtigt overblik viser, at der findes en del parallelsamfund i Danmark.
Parallelsamfund, der har deres helt egen logik og forholden sig til virkeligheden, som parallelsamfund jo har.

Første parallelsamfund:
På det overordnede plan har vi Ministeriet for Børn, Unge og ligestilling, også kaldt UVM, med tilhørende minister:
Hun taler i en kronik i Politiken om “At komme ind i kampen”.
Det betyder i sin korte form, at vi som sædvanlig skal vente og se, om det ikke går bedre om lidt.
Med lidt forskning ind over omkring hyperansvar, så siger hun kort sagt, at vi alle skal bakke op om reformen i samarbejdets ånd, altså, vi har indflydelse, bare vi ikke stiller spørgsmål. Heller ikke som forældre, selv om foreningen Skole og Forældre lige har påvist at utilfredsheden blandt forældre er lodret stigende og nærmest fordoblet på et år.

Ministerens store bortforklaring er i dette citat:
“Dagens rapporter er ikke en status for, om indholdet i reformen holder. Det er grundlæggende en status for, hvor langt vi er med implementeringen. Derfor skal vi også dreje debatten fra at handle om, om der overhovedet er grund til at gennemføre reformen, til at beskæftige sig med, hvordan vi får den til at fungere ude på skolerne.”
Altså, ministeren fastholder at reformen er en god ide, og at den bare lige skal implementeres ordentligt. For man kan tilsyneladende ikke diskutere indholdet.

Og hvem skal så implementere? Det skal kommunerne, skolelederne, lærerne og pædagogerne.
Og hvad siger de så?

Andet parallelsamfund:
Kommunernes Landsforening
Deres reaktion på rapporterne kan bedst sammenfattes i deres egen pressemeddelelse, hvor overskriften lyder “Dejligt at eleverne stadig er glade for at gå i skole”
“Jeg har dyb respekt for landets skoleledere, lærere og pædagoger, der har formået at håndtere de store forandringer, der kommer med folkeskolereformen, og samtidig sikre, at eleverne er glade for at gå i skole og for at lære. Hele målet med reformen er netop at gøre alle elever så dygtige som muligt, og det lykkes vi kun med, hvis eleverne rent faktisk har lyst til at gå i skole,” siger formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev.
Hvorefter KL går i gang med at bortforklare, hvorfor det ikke er sket, at de skam arbejdes med det og at “når vi spørger eleverne igen om et år, vil langt flere opleve, at de har fået en bedre og mere varieret skoledag.”

Samtidig er KLs Chefforhandler, Ziegler, ude og afvise at der spares på skolerne.
Der har jo været en stigning på 3%… Så der er ikke behov for yderligere ressourcer
Bare ikke i omkostningen pr. time, der er faldet lodret og antallet af lærere, der er faldet med over 7000.
Man kan for den sags skyld også begynde at grave i tallene for, hvordan penge til inklusion efter inklusonslovene er sevet til almen drift pga. besparelser på almenskolen.

Tredje Parallelsamfund:
Skolelederforeningen, repræsenteret ved Claus Hjortdal:
De er skam “tilfredse med reformen, men arbejder mere“.

Primært citat:
“Noget tyder på, at kommunerne i trit med, at staten afbureaukratiserer, indfører mere bureaukrati og mere kontrol. Skolelederne oplever derfor mere styring og mindre hjælp fra forvaltningerne. Det er en udvikling, som Skolelederforeningen vil arbejde for at ændre,” siger Claus Hjortdal, der peger på, at der generelt ikke afsættes ressourcer nok i kommunerne og fra regeringens side til at gennemføre reformen.
Der fremhæves især, at flere (bemærk formuleringen) skoleledere oplever, at lærernes forberedelsestid er tilstrækkelig, samt at størstedelen (bemærk igen formuleringen) og at mange (bemærk igen formuleringen) udviser interesse for de faglige aktiviteter i skolen.

Parallelsamfundene forholder sig hverken til data eller børn
Dét er de 3 overordnede parallelsamfund, der udgør dem, der skal tage ansvar for og lægge strukturerne for den skole, vore børn skal befinde sig i.
Det er 3 parallelsamfund, hvis eneste fællespunkt udgøres af med al djævelens magt at ville have en defekt folkeskolereform gennemført, og som i stor stil ignorerer, hvad de data, de faktisk selv har bestilt, viser.

Det er mennesker, der er ude af stand til at udvise rettidig omhu, og det er mennesker, der tilsyneladende er ude af stand til at forholde sig til det faktum, at jo tættere man er på børnene, jo mere problematisk bliver det.
Det er de samme mennesker der heller ikke kan forholde sig til at utilfredsheden blandt forældre er fordoblet i løbet af et år.

Det er de 3 parallelsamfund, der, uanset hvor meget de ellers reklamerer for reformen, helt selv er i gang med at drive deres vision ned om ørerne på sig i egeninteresser og begrænset udsyn.
Det er så, hvad det er, hvis bare det ramte dem selv.
Men det er vores børn der bliver ramt af de nedfaldende murbrokker.

Det kloge og eftertænksomme valg ville være at fjerne de tvungne ekstra elementer i reformen, som driver skoledagens længde i vejret uden udbytte.
Jeg går ud fra at vi ikke længere skal diskutere hvorvidt, de er overflødige, når data viser, at det er tilfældet, at de ikke kan gennemføres og at de bliver bevidst nedprioriteret.

Rapporter om skolereformen bringer dårlige nyheder

Cecilia Lucia FavaSkolen lukker sig, fagligheden bliver mindre og variation i undervisningen må eleverne se langt efter. Ledelsesretten er endt oppe på kommunerne, skolerne mangler i høj grad kvalificerede lærere og 92 pct af lærerne mener ikke, at skolereformen vil forbedre de fagligt svage elevers læring. Det er konklusionerne i fire rapporter, som i dag offentliggøres af Undervisningsministeriet.

Foreningen Folkeskoleforældre, der har mere end 1.500 medlemmer, opfordrer til, at politikerne øjeblikkeligt erkender skolereformens fejl og mangler. Og at der rettes op på dem.
“Nu må det være slut med at postulere, at det går forrygende med skolereformen ude på skolerne. Det er tydeligt, at de problematikker, vi hører om fra medlemmer over hele landet, netop berører skoler over hele landet. Problemerne er ikke lokale eller sjældenheder. Nu må forligspartierne tage os forældre seriøst og ændre situationen,” siger formand for foreningen Folkeskoleforældre, Cecilia Lucia Fava.

Rapport fra KORA viser nedgang i undervisningskvaliteten
Færre elever bliver efter indførelsen af folkeskolereformen jævnligt undervist uden for skolen, tager på ekskursioner eller får besøg udefra i undervisningen, viser en rapport udarbejdet af KORA, der offentliggøres i dag.
Rapporten viser ligeledes et bekymrende fald i undervisningens kvalitet på stort set alle parametre. Rapporten sammenligner besvarelser fra foråret 2014 og foråret 2015. Essentielle parametre som fx fokus på faglighed, variation i undervisningen og undervisningsdifferentiering viser nedgang. Parametre, som vi ved har stor betydning for undervisningens kvalitet, og som forligskredsen gentagne gange har påstået ville opnå fremgang med reformen.
Ro og klasseledelse, feedback til eleverne samt brug af IT findes der ifølge undersøgelsen også mindre af i folkeskolen i dag.

Resultaterne kommer ikke bag på Cecilia Lucia Fava: “Vi forældre har sagt det længe. Lærerne har sagt det længe. Man kan simpelthen ikke hæve kvaliteten af undervisningen ved at skære forberedelse, putte flere børn ind i i forvejen alt for små klasselokaler, praktisk taget umuliggøre samarbejdet mellem lærere og pædagoger, inkludere uden at pengene følger barnet osv. Det eneste forligskredsen stort set har tilført folkeskolen er en lang og underfinansieret skoleuge,” siger hun.

Mangel på kvalificerede lærere og fald i pædagogisk ledelse
En undersøgelse fra SFI viser bekymrende tal omkring ledelse og undervisning på skolerne. 37 pct af de adspurgte skoleledere giver udtryk for, at manglen på kvalificerede lærere hæmmer en optimal undervisning. De tilsvarende tal fra 2011 og 2013 var hhv. 13 og 14 pct. Det er en stigning på hele 164 pct. De adspurgte ledere fortæller ligeledes om faldende autonomi ift. kommunerne. Lederne giver udtryk for, at kommunerne udøver en større regulering, end loven foreskriver. Tilmed viser undersøgelsen et signifikant fald af pædagogisk ledelse på skolerne.

“Det stemmer kun alt for godt overens med det, vi hører fra skoler landet over. Ubesatte lærerstillinger, ikke-kvalificerede vikarer, ledelser der ikke tør udvise fleksibilitet omkring stressede eller syge børns skolegang. Forhold der påvirker vores børn direkte i deres skolehverdag,” afslutter Cecilia Lucia Fava.
Hun opfordrer til, at politikerne får rettet op på reformen med det samme!

For yderligere oplysninger kontakt: Folkeskoleforældre formand Cecilia Lucia Fava på tlf: 26290056 eller cecilia.lucia.fava@folkeskoleforaeldre.dk

Kilder: De fire rapporter, som vi refererer til

  1. Den længere og mere varierede skoledag
  2. Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer med den nye folkeskole
  3. Skoleledelse
  4. Folkeskolereformen

 

Forældreutilfredshed skyldes, at skolereformen er et flop

Det handler om børn - ikke om statistikkerForeningen Skole og Forældre har netop frigivet deres seneste undersøgelse blandt læserne af deres magasin, som nu viser at 52 % af forældre i undersøgelsen er utilfredse med skolereformens elementer: de lange skoledage, understøttende undervisning, lektiecafeer og bevægelse. Det skal sammenlignes med 27% i en tilsvarende rundspørge i september 2014.
Blandt udskolingsforældre er utilfredsheden dog helt op til 63 procent.

Foreningen Folkeskoleforældre har igennem længere tid gjort opmærksom på, at danske skolebørn efter skolereformen har Europas længste skoletid med 12960 timer i løbet af en skolegang.
30% af de timer, dvs. den understøttende undervisning, lektiecafeer og bevægelse, er netop der, hvor undersøgelsen viser mest markant utilfredshed.

Når Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen, “løfter pegefingre” og henviser til implementering og skoleledernes formand Claus Hjortdal henviser til, at det blot drejer sig om “negativ omtale i medierne”, er det udtryk for en total mangel på forståelse for, hvad det er forældrene oplever. At han oven i købet hævder at skoledagene ikke er længere i år peger på, at han ikke har forstået forskellen på frivillig lektiecafe og den nuværende tvungen skoledags længde.

Reformen er ganske rigtigt implementeret ganske uheldigt mange steder, i en atmosfære af nedskæringer på skolebudgetterne der har reduceret ressourcerne til de enkelte timer ganske voldsomt, men det grundlæggende problem er den meningsløshed i forbindelse med skolen, som reformen har indført.

  • Man har udhulet fritiden i et forsøg på at få den ind i skolerne.
    Dette er fejlet og har medført frafald i idrætsforeningerne, specielt i de ældste klasser. Og fritidsinstitutioner melder generelt om udmeldinger.
  • Man har forsøgt at fjerne lektierne fra skolerne.
    Dette er fejlet og der er en oplevelse hos forældrene af tungere lektiepres.
  • Man har forsøgt at få bevægelse ind i skolerne.
    Dette er fejlet og de fleste fortæller om små hop på stedet.
  • Man har forsøgt at få pædagoger ind i undervisningen for at give en bedre social gevinst.
    Dette er fejlet, og mange skoler har nu større klasser, end de har haft før.
  • Man har forsøgt at udvide skoledagen med 30% uden at finansiere med en eneste krone
    Dette er fejlet. Og oven i har næsten halvdelen af folkeskolerne skemaer på mellemtrin og udskoling, der er længere end intentionen i folkeskolereformen.
  • Man har forsøgt at få inklusion til at fungere samtidig med en omfattende reform uden en eneste ekstra krone.
    Dette er fejlet, og der opleves massive problemer med inklusion, en lovgivning kommunerne har haft siden 2012 til at få til at fungere.

Reformen fungerer ikke, FORDI den ikke er godt nok gennemtænkt, finansieret eller bunder i, hvad der reelt virker i forhold til at øge børns faglige niveau eller trivsel. Jo før folketingspolitikere, kommunalpolitikere, forvaltningsfolk og skoleledere indser det, jo bedre for folkeskolen og vores børn!

Kilder:
Vedr. Skole og Forældres nye undersøgelse:
http://www.skole-foraeldre.dk/nyheder/stor-utilfredshed-med-lange-skoledage

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-11-11-ny-undersoegelse-over-halvdelen-af-danske-foraeldre-utilfredse-med-lange

http://www.avisen.dk/lange-skoledage-nu-siger-over-halvdelen-af-foraeldre_354725.aspx

Undersøgelse der viser, at næsten halvdelen af folkeskolerne har skemaer på mellemtrin og udskoling, der er længere end forudsat i folkeskolereformen: http://www.skole-foraeldre.dk/nyheder/reformens-hensigt-om-skoledagens-l%C3%A6ngde-skal-overholdes

Tidligere undersøgelse fra Skole og Forældre vedr. reformutilfredshed: http://www.skole-foraeldre.dk/nyheder/stadigt-flere-for%C3%A6ldre-er-utilfredse-med-folkeskolereformen

Udmeldinger af idrætsforeninger og fritidsinstitutioner:
http://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2015/a712_skolereformen-har-ikke-foert-til-krise-i-foreningslivet/

http://www.bupl.dk/presse/pressemeddelelser/stort_frafald_fra_fritidsinstitutioner_rammer_udsatte_boern?opendocument

Elevfravær og talmagi

Profilbillede2Foreningen Folkeskoleforældre har analyseret ministeriets rapport ”Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15” som er offentliggjort den 10. november 2015 og kan konstatere: 48% kommuner oplever et stigende ikke-godkendt fravær! 33% af kommuner oplever et stigende sygefravær!

Ikke-godkendt elevfravær er stigende for 0-9. klasse:

Ifølge figur 5 i rapporten ses en stigning i ikke-godkendt fravær. Stigningen er kraftig for 7-9. klasse fra 2013/2014 til 2014/2015. Dette er ikke udtryk for en udvikling som er status-quo, men er udtryk for en negativ udvikling.

Procenter er taknemmelige:

Ifølge rapporten oplever:

  • 10 kommuner en stigning mellem 0,1 procentpoint og 0,4 procentpoint, og 1 kommune oplever en stigning på over 0,4 procentpoint i godkendt fravær (side 9).
  • 28 kommuner en stigning mellem 0,1 procentpoint og 0,4 procentpoint, og 4 kommuner oplever en stigning på over 0,4 procentpoint i sygefravær (side 10).
  • 42 kommuner en stigning mellem 0,1 procentpoint og 0,4 procentpoint, og 5 kommuner oplever en stigning på over 0,4 procentpoint i ikke-godkendt fravær (side 10).

Ministeriet har angivet udviklingen i procent point. Der skrives eksempelvis på side 9 ”Der er dog for de fleste af disse kommuners vedkommende tale om en beskeden stigning på mellem 0,1 og 0,4 procentpoint.”. Men procenter er taknemmelige. Vi vil illustrere det med et eksempel:

En halv million folkeskoleelever (lavt sat) der har 200 skoledage hver, svarer til 100.000.000 skoledage – hundrede millioner skoledage. En ændring på blot 0,1 procentpoint vil derfor svare til

100.000 skoledage!

Spørgsmålet er så, hvor mange flere fraværsdage disse procentsatser reelt dækker over? Vi har ikke de præcise tal, men ovenstående regneeksempel belyser, at selv små bevægelser i procenter kan dække over et stort antal reelle fraværsdage.

Stigningen i sygefravær i 32 kommuner ud af 99, svarer til at overskriften kunne være:

33% af kommuner oplever et stigende sygefravær!

Stigningen i ikke-godkendt fravær i 47 kommuner ud af 99, svarer til at overskriften kunne være:

48% kommuner oplever et stigende ikke-godkendt fravær!

Rapporten tager ikke hensyn til delvist fravær:

I rapporten side 11 fremgår det, at ” Skolerne indberetter elevernes dagsfravær for hver af skolens elever. Det er op til skolelederen at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Det skal understreges, at de indberettede tal således ikke dækker al fravær, hvis fx dette har været ’den første time’ eller lignende delfravær, som skolelederen ikke har defineret som dagsfravær.”

Vi er bekendt med, at mange elever går hjem før skoledagens ophør. Nogle elever har i den forbindelse fået en lægeerklæring, andre elever går tidligere hjem på grund af hovedpine, mavepine og trivselsproblemer. Da fraværet er registreret på dagsbasis, og da fraværet ikke opgøres på samme måde, indgår dette fravær formentlig ikke i statistikken.

Der er derfor et stort mørketal: Elever, der af forskellige grunde er nødsaget til at gå hjem før skoledagens ophør, optræder ikke i statistikken.

Rapporten afspejler ikke den fuldt implementerede skolereform:

Rapporten er baseret på data ved udgangen af skoleåret 2014/2015. Da den obligatoriske lektiehjælp er fuldt implementeret fra sommerferien 2015, og skoledagen dermed er blevet længere for mange elever, afspejler rapporten ikke folkeskolens virkelighed.

Blandt andet Formand for Danske Børnelægers Organisation i Danmark, Morten Gervil, Næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, Birgitte Larsen, formand for Stressforeningen, Skolepsykolog og børnelæge Lisbeth Lenchler-Hübertz har udtalt, at man ser et stigende antal børn som mistrives i forbindelse med reformen og den længere skoledag.

Vi oplever også, at et stigende antal forældre henvender sig med beretninger om børn, hvis trivsel er væsentligt forringet efter sommerferien.

Kilder:
https://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF15/Nov/151110%20Fravaer%20i%20kommunale%20grundskoler.pdf

https://www.folkeskolen.dk/572279/fakta-om-folkeskolen-skolelivet-goer-ondt-for-mange-danske-elever