Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Nyhedsbrev august 2015 – Folkeskoleforældre

Kære medlemmer
En tiltrængt ferie fra det til tider hektiske liv i Folkeskoleforældre med deltagelse i bl.a. Folkemødet og en lang række spændende konferencer i foråret sluttede glædeligt med en invitation til Folkeskoleforældres formand fra undervisningsministeren til at deltage i årets Sorømøde. Sorømødet er et årligt tilbagevendende uddannelsestopmøde, en to-dages konference med omkring 100 deltagere fra uddannelsessektoren. (Læs mere i årsberetningen)

Skolestart 2015
Også dette års skolestart har været heftigt i medierne. Vi har bl.a. haft udsendt en pressemeddelelse, som flere medier heldigvis tog fat i, så der kom fokus på, at skoledagene i DK er for lange. Noget, flere politikere nu også har fået øjnene op for. Om end noget sent…

Skolestarten er desuden kommenteret her på siden med en række blogindlæg: http://folkeskoleforaeldre.dk/skolestart-og-hvad-de-dog-siger/ http://folkeskoleforaeldre.dk/skolestart-og-hvad-de-dog-siger-del-ii/ http://folkeskoleforaeldre.dk/skolestart-og-hvad-de-dog-siger-del-iii/
http://folkeskoleforaeldre.dk/skolestart-og-hvad-de-dog-siger-del-iv/

Vi arbejder som altid løbende med diverse info-kampagner og kontakt til samarbejdspartnere og medierne. Se fx vores deltagelse i Deadline d. 13/8 her.

I forrige uge fik vi også sendt et brev til de skolepolitiske ordførere med 55 absurde skemaeksempler og en lille håndfuld af vores forslag til at afbøde nogle af reformens følger for børnene. Bl.a. vores tidligere stillede forslag om at benytte de dispensationsmuligheder, der allerede ligger i reformen med at omlægge UUV-timer til tolærertimer – en mulighed som flere partier nu heldigvis har fået øje på.

Generalforsamling
Vi er på nuværende tidspunkt i færd med at planlægge årets generalforsamling. Det bliver d. 24.oktober. I hører nærmere med sted og indhold, når logistikken er faldet helt på plads.

Lad os 3-doble vores medlemstal
Og så til noget af det aller mest vigtige: VORES MEDLEMMER, som pt. tæller over 1.200.
Det er stadig overordentligt vigtigt for os, at vi er en frivillig baseret, medlemsbåret forening. Vi vil derfor igen opfordre til, at alle, der har mulighed for det, går ud i sit netværk og fortæller, hvor nemt det er at melde sig ind i foreningen, og hvor stor en forskel, vi kan gøre for vores børn og børnebørn. Husk, at BEGGE forældre, bedsteforældre, onkler og tanter tæller, når vi skal dokumentere vores medlemsopbakning.
Flyeren om foreningen nedenfor kan evt. printes og deles ud til forældremøder etc.

Tak for jeres store opbakning, engagerede facebook-debatter, delinger og mails.

På vegne af bestyrelsen
Cecilia Lucia Fava, formand Folkeskoleforældre

 

forældreopslagbillede

Nyhedsbrev august 2015