Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Parallelsamfundenes skadelige indflydelse på skolen – Folkeskoleforældre
Blogindlæg skrevet af Christian Wadskov, bestyrelsesmedlem Folkeskoleforældre

Så kom der 4 rapporter om skolereformen. De data, som har været ventet. De data, som alle har sagt, der skulle ventes på.
Og hvordan reageres der så, når data viser, at det ikke ligefrem går glimrende, hverken med finansiering, fokus, ledelse, de vigtige elementer i reformen eller samarbejdet imellem de forskellige personalegrupper, elevernes udbytte og hvad man ellers har målt og opsamlet data på til den datainformerede skole.

Et hurtigt overblik viser, at der findes en del parallelsamfund i Danmark.
Parallelsamfund, der har deres helt egen logik og forholden sig til virkeligheden, som parallelsamfund jo har.

Første parallelsamfund:
På det overordnede plan har vi Ministeriet for Børn, Unge og ligestilling, også kaldt UVM, med tilhørende minister:
Hun taler i en kronik i Politiken om “At komme ind i kampen”.
Det betyder i sin korte form, at vi som sædvanlig skal vente og se, om det ikke går bedre om lidt.
Med lidt forskning ind over omkring hyperansvar, så siger hun kort sagt, at vi alle skal bakke op om reformen i samarbejdets ånd, altså, vi har indflydelse, bare vi ikke stiller spørgsmål. Heller ikke som forældre, selv om foreningen Skole og Forældre lige har påvist at utilfredsheden blandt forældre er lodret stigende og nærmest fordoblet på et år.

Ministerens store bortforklaring er i dette citat:
“Dagens rapporter er ikke en status for, om indholdet i reformen holder. Det er grundlæggende en status for, hvor langt vi er med implementeringen. Derfor skal vi også dreje debatten fra at handle om, om der overhovedet er grund til at gennemføre reformen, til at beskæftige sig med, hvordan vi får den til at fungere ude på skolerne.”
Altså, ministeren fastholder at reformen er en god ide, og at den bare lige skal implementeres ordentligt. For man kan tilsyneladende ikke diskutere indholdet.

Og hvem skal så implementere? Det skal kommunerne, skolelederne, lærerne og pædagogerne.
Og hvad siger de så?

Andet parallelsamfund:
Kommunernes Landsforening
Deres reaktion på rapporterne kan bedst sammenfattes i deres egen pressemeddelelse, hvor overskriften lyder “Dejligt at eleverne stadig er glade for at gå i skole”
“Jeg har dyb respekt for landets skoleledere, lærere og pædagoger, der har formået at håndtere de store forandringer, der kommer med folkeskolereformen, og samtidig sikre, at eleverne er glade for at gå i skole og for at lære. Hele målet med reformen er netop at gøre alle elever så dygtige som muligt, og det lykkes vi kun med, hvis eleverne rent faktisk har lyst til at gå i skole,” siger formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev.
Hvorefter KL går i gang med at bortforklare, hvorfor det ikke er sket, at de skam arbejdes med det og at “når vi spørger eleverne igen om et år, vil langt flere opleve, at de har fået en bedre og mere varieret skoledag.”

Samtidig er KLs Chefforhandler, Ziegler, ude og afvise at der spares på skolerne.
Der har jo været en stigning på 3%… Så der er ikke behov for yderligere ressourcer
Bare ikke i omkostningen pr. time, der er faldet lodret og antallet af lærere, der er faldet med over 7000.
Man kan for den sags skyld også begynde at grave i tallene for, hvordan penge til inklusion efter inklusonslovene er sevet til almen drift pga. besparelser på almenskolen.

Tredje Parallelsamfund:
Skolelederforeningen, repræsenteret ved Claus Hjortdal:
De er skam “tilfredse med reformen, men arbejder mere“.

Primært citat:
“Noget tyder på, at kommunerne i trit med, at staten afbureaukratiserer, indfører mere bureaukrati og mere kontrol. Skolelederne oplever derfor mere styring og mindre hjælp fra forvaltningerne. Det er en udvikling, som Skolelederforeningen vil arbejde for at ændre,” siger Claus Hjortdal, der peger på, at der generelt ikke afsættes ressourcer nok i kommunerne og fra regeringens side til at gennemføre reformen.
Der fremhæves især, at flere (bemærk formuleringen) skoleledere oplever, at lærernes forberedelsestid er tilstrækkelig, samt at størstedelen (bemærk igen formuleringen) og at mange (bemærk igen formuleringen) udviser interesse for de faglige aktiviteter i skolen.

Parallelsamfundene forholder sig hverken til data eller børn
Dét er de 3 overordnede parallelsamfund, der udgør dem, der skal tage ansvar for og lægge strukturerne for den skole, vore børn skal befinde sig i.
Det er 3 parallelsamfund, hvis eneste fællespunkt udgøres af med al djævelens magt at ville have en defekt folkeskolereform gennemført, og som i stor stil ignorerer, hvad de data, de faktisk selv har bestilt, viser.

Det er mennesker, der er ude af stand til at udvise rettidig omhu, og det er mennesker, der tilsyneladende er ude af stand til at forholde sig til det faktum, at jo tættere man er på børnene, jo mere problematisk bliver det.
Det er de samme mennesker der heller ikke kan forholde sig til at utilfredsheden blandt forældre er fordoblet i løbet af et år.

Det er de 3 parallelsamfund, der, uanset hvor meget de ellers reklamerer for reformen, helt selv er i gang med at drive deres vision ned om ørerne på sig i egeninteresser og begrænset udsyn.
Det er så, hvad det er, hvis bare det ramte dem selv.
Men det er vores børn der bliver ramt af de nedfaldende murbrokker.

Det kloge og eftertænksomme valg ville være at fjerne de tvungne ekstra elementer i reformen, som driver skoledagens længde i vejret uden udbytte.
Jeg går ud fra at vi ikke længere skal diskutere hvorvidt, de er overflødige, når data viser, at det er tilfældet, at de ikke kan gennemføres og at de bliver bevidst nedprioriteret.

Parallelsamfundenes skadelige indflydelse på skolen