Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Ret op, inden børnene taber helt – Folkeskoleforældre

Folkeskoleforældres formand, Cecilia Lucia Fava, har haft sendt dette indlæg som kronik til stort set samtlige dagblade. Ingen har villet bringe det. Nu bringer vi det selv. Og sender det til politikerne.
Del gerne på sociale medier!

I stedet for at understøtte de kreative, tværfaglige og praksisorienterede tiltag, folkeskolerne arbejdede stærkt hen mod inden reformen, har politikerne med den nu ét år gamle reform presset kommunerne og dermed skolerne ud i et opslidende marathonløb, de ser ud til at tabe.
Mens alle taler om fejlslagen implementering af reformens ‘fine’ intentioner, skulle vi måske træde et skridt tilbage og se på nogle af de forskellige elementer.

Tvungen lektiecafé
Lad os starte med lektiecafe. Eller lad os da nøjes med at kalde det faglig fordybelse. Så glemmer både børn og forældre hurtigt, at det på mange skoler rundt omkring i landet, har været næsten umuligt at få den reelle hjælp, man havde behov for, når den tyske stil drillede eller matematiklektierne skulle klares. Nogle skoler taler man om én voksen til tre klasser. I sådan et tilfælde er det jo stort set underordnet, om den ene voksen er lige den faglærer, man har brug for, eller en pædagog fra SFO’en, der hellere ville have brugt sin tid, til det han er uddannet og ansat til, nemlig fritidspædagogikken.
Tvungen lektiecafe skal ifølge UVM “mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater..”. I Norge evaluerede man i 2013 samme tiltag. Man kom frem til at man tilsyneladende havde opnået det præcis modsatte. I rapporten står der bla. at: “leksehjelpen har bidratt til å forsterke heller enn å utjevne ulikheter.” I 2014 ændrede man klogeligt loven i Norge.
Vores forslag: Drop den tvungne lektiecafe og sæt ind med ressourcer til de børn, der har behov for et kvalificeret tilbud.

Understøttende undervisning
Og lad os så gå videre med de understøttende timer. Selv om de ikke er udpræget populære blandt mange forældre og elever, har vi endnu ikke set forslag om at omdøbe dem til noget mere charmerende. Og hvad skal de så, de understøttende timer? Jo, de skal sørge for, at der kommer lidt praksis ind, de skal supplere al den røv-til-bænk-undervisning, som lærerne tilsyneladende kun kan finde ud af. Men hvis man har fulgt lidt med i den udvikling, vi har set i skolen de sidste mange år, har de fleste skoler allerede haft lagt vægt på en alsidig, varieret undervisningspraksis, med bevægelse lagt ind i de undervisningsrelaterede aktiviteter eller som bevægelsesbånd i løbet af dagen. Praktisk tilgang til fagene, tværfaglighed og bevægelse er bestemt ikke noget, politikerne har opfundet med reformen. Det er til gengæld blevet langt sværere for lærere at finde tiden til at planlægge spændende og meningsfulde undervisningsforløb, og mange stede er det nogle nær en logistisk umulighed for lærere og pædagoger at få tilrettelagt en sammenhængene og tryg hverdag for eleverne.
Vores forslag: Gør det frivilligt for skolerne (i samarbejde med skolebestyrelserne), hvor mange understøttende timer, de vil tilbyde, og lad dem fokusere på at skabe en fornuftig sammenhæng mellem mængden af de aktuelle ressourcer og de ikke-fagfaglige timer, de vil tilbyde eleverne.

De faglige fag
Og så er vi nået til kernen af skolen, nemlig de faglige fag, der skal varetages af kvalificerede didaktikere med sans for hel fagets formål – altså uddannede lærere.
De faglige timer er til sammenligning med det vejledende timetal før reformen steget med 660 timer over et helt skoleforløb (1.-9. klassetrin). I snit betyder det knap 2 klokketimer pr. uge for alle årgange.
Sammenligner vi imidlertid de to forskellige minimumstimetal er differencen 2.070 timer. I snit 5,75 klokketimer mere om ugen for alle årgange med den nye reform. For de skoler, der før reformen kørte på minimumstimetallet i nogle eller flere fag, har denne opgradering i sig selv været noget af en omkostningsfuld øvelse.
De faglige timer skal opprioriteres. Skolerne skal kunne planlægge tværfaglige temadage, linjehold, ekskursioner og samarbejde med relevante parter i lokalområdet. Dette kunne lykkes før reformen. Mange af de projekter og tiltag lider nu under manglende ressourcer og omstændig logistik.
Vores forslag: Lad os værne om skolens fag, give dem mulighed for at udvikle sig på et pædagogisk/didaktisk fundament, arbejde på kryds og tværs med hinanden, give dem både dybde og bredde ved inddragelse af både praksis og bevægelse. Men altid med udgangspunkt i de konkrete elever, de lokale forhold og en skolepraksis, der udvikles nedefra på baggrund af samarbejde og ikke oppefra på baggrund af diktering.

Kilder:
http://www.hioa.no/…/Evaluering-av-leksehjelptilbudet-1.-4.…
http://www.dr.dk/…/norge-aendrer-obligatoriske-lektiecafeer…
http://www.uvm.dk/…/140109_Tabel_over_revideret_skoleuge_ug…

Ret op, inden børnene taber helt