Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Skoleshopping på indikatorer? – NEJ tak! – Folkeskoleforældre

Frem for at sikre, at alle danske børn er sikret en god grundskole, lægges der med UVMs nye digitale værktøj op til alles kamp mod alle. Alle bliver tabere.

Med offentliggørelsen af forskellige indikatorer for skoler i Danmark, er den store indikator-jagt gået ind i jagten på ”den gode skole”. På landsdækkende medier vises der landskort, grafikker og procenter med skolernes karakterer, trivsel og andel af elever med udenlandsk baggrund. Hjemmesiden med de forskellige indikatorer var ved at bryde sammen på grund af trafikken på grund af det store besøgstal. Det virker tillokkende på tusinder. Men hvilken betydning har det for vores folkeskole, for forældre og elever?

Forældre og elever bliver både kunder og produkter
Ved at lægge op til, at forældre kan vurdere hvilken skole som er ønskelig, gøres forældre til en slags kunder. Skolen bliver virksomheder, som forældre kan vælge imellem, afhængigt af hvilke indikatorer som skolen kan præstere. Men når først eleven er indskrevet på skolen, vil både elev og forældre få en dobbeltrolle – de har både valgt skolen som ”kunder” – men nu bliver eleven også ”produkter” idet elevens præstationer danner grundlag for indikatorer. Dermed skabes der modsatrettede forventninger hos både forældre, skole og elever. Skal skolen ”levere varen?” – eller skal eleven ”præstere så indikatorer er tilfredsstillende”? Dette dilemma vil sætte både skole, forældre og mest af alt elever i nogle umuligheder.

Fortællingerne på skolen
Erfaringer fra bl.a. Sverige fortæller om hvilke fortællinger der hersker på skoler, som ligger under for præstationspres i forhold til resultater. Hele skolen påvirkes negativt af ”dårlige resultater” og andre ligger under et forventningspres for at ”bibeholde gode resultater”. Der kommer konflikt mellem hvad elever oplever, og hvilken fortælling der foreligger om skolen. Forventningspres eller følelsen af nederlag siver hele vejen ned til de enkelte elever. ”Hvad er vi? Er vi vindere eller tabere?”. Både leder, lærere, forældre og elever fanges i dobbeltroller – vil problemer bevirke, at skolens indikatorer påvirkes yderligere i negativ retning, i hvilket omfang skal der gøres opmærksom på problemer, hvilke krav stiller det til loyalitet?

Data og hvad bruges de til?
For det første er data et valg. Et valg af hvad man ønsker at undersøge, og hvordan det undersøges. Data fortæller intet om årsager, ligesom data heller ikke anviser løsninger. Data er nogle tal, udvalgt af nogle personer, på en bestemt måde.

For det andet er data kun relevante i det omfang, at der kan handles på dem. Hvis data eksempelvis viser, at lærerne mangler tid til at forberede undervisning, rette opgaver og forældresamarbejde, vil flere data ikke ændre på en situation, som er utilfredsstillende.

Vi har set flere eksempler på, at der ikke handles overordnet på data. Et nyligt eksempel er elevernes oplevelse af, at skoledagen er for lang. Et andet eksempel er dårligt indeklima. Et tredje er stigningen i symptomer hos børn der går i skole. Et fjerde er elever som ikke får nok støtte. Et femte er dårlig tid til samarbejde mellem skole og hjem. Der produceres data i en lind strøm. Vi svømmer i data. Men dét, som egentlig betyder noget er, om der handles på data eller ej? Vores oplevelse er, at data er nyttesløse, hvis de ikke følges op af handling fra de ansvarlige politikere. Desuden viser data kun et udsnit af virkeligheden.

I det daglige arbejde skal skolen naturligvis arbejde systematisk. Men en grov forsimpling af virkeligheden med nogle enkelte indikatorer, hvor skolen ikke engang har mulighed for at ændre på alle, men er underlagt rammer, vilkår og det socio-kulturelle klima som skolen er en del af, er et ensidigt fokus på den enkelte skole som en virksomhed man kan shoppe eller ej, farlig.

Hvad er konsekvensen?
At presse skolerne til at præstere efter indikatorer vil betyde et øget fokus på indikatorerne selv. Det sker allerede, eksempelvis i form af, at skoleledere aflønnes efter opfyldelse af mål for indikatorer.

Denne tendens skærpes nu, i og med forældre kan se forskellige indikatorer for forskellige skoler. Mange vil selvfølgelig sige ”Jamen, det handler jo om at finde den bedste skole for mit barn?”. Ja, hvilken forælder ville ikke det? Men måske burde alle sige ”Det handler om at sikre de vilkår og rammer, som er nødvendige for en god skole for vores alles børn?”. For, ved at udsætte skolerne for konkurrence på indikatorer, flyttes fokus fra de overordnede problematikker nationalt og lokalt, til at den enkelte skole, de enkelte lærere og de enkelte elever udsættes for et pres for at præstere, så indikatorer bliver gode.

Er skolen en virksomhed?
For mange handler folkeskolen om faglighed og trivsel. Den handler om, at eleverne skal opnå nogle færdigheder, så de kan klare sig i livet. Nogle mener også, at folkeskolens vigtigste mål er faglige resultater. For mange er valget mellem folkeskolen eller en fri grundskole (privat-, eller friskole) et spørgsmål om økonomi. ”Det er lige meget hvem der leverer, bare resultatet er af høj kvalitet”. Dette er også i tråd med et syn på skolen udelukkende som ”leverandør” – altså, en virksomhed som leverer en ydelse.

Men det er et meget forsimplet syn på skolens virke. For det er her, den offentlige opdragelse finder sted, og eleverne lærer om demokrati, om ytringsfrihed, om forskellighed og mangfoldighed. Det er også her, at eleverne lærer at samarbejde på trods af forskellighed, møder kulturen, traditioner og der dannes grundlag for hvilket samfund vi ønsker. Der skal skelnes mellem en virksomhed og en kulturinstitution, som skolen er.

Folkeskolen har et formål, som er langt bredere end faglighed, hvilket også ses af formålsparagraffen. Lad os fastholde politikere og ansvarlige parter på, at folkeskolen skal være af god kvalitet i hele landet, og at skolen ikke er en vidensfabrik, men en vigtig kulturinstitution som basis for vores demokrati, vores børns uddannelse og dannelse.

formålsparagraf

Skoleshopping på indikatorer? – NEJ tak!