Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Skolestart og hvad de dog siger Del III – Folkeskoleforældre

Blogindlæg af Christian Wadskov,
Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Og søreme om ikke mediestrømmen fortsætter ufortrødent. Gårsdagens mest bemærkelsesværdige hovedpersoner er skolelederformand Claus Hjortsdal, Formanden for Skole og Forældre, Mette Witt Hagensen og klummeskribent Tom Jensen fra Tante Berlinger.

Lad os starte med Claus Hjortdal, der er højst utilfreds med at politikerne vil blande sig i skolernes skemalægning. Det kan jeg da godt forstå. Det er så bare højst uheldigt, at en del skoler ikke er i stand til at overholde lovgivningen, at huske at pauser er en del af undervisningstiden, at 35 timer totalt er maksimum, og at skoledagen primært skal lægges imellem 8-16. Det ville være et godt udgangspunkt for at undgå indblanding. I samme åndedrag er det nok også værd at nævne, at det faktisk også er en del af skolebestyrelsernes pligter at føre tilsyn med det, så der er nok også grund til lidt selvransagelse.

Men derudover vil Claus Hjortdal meget gerne omdøbe lektiecafeer til Faglig Fordybelse eller fordybelsestid for at undgå “symbolet på alt det der ikke fungerer.” Det er han da yderst velkommen til. Bare han husker, at §15 stk 2 og især bemærkningerne til dem lyder:
“I det omfang der som led i undervisningen gives eleverne hjemmearbejde eller lektier – dvs. opgaver der skal gennemføres eller færdiggøres efter skoledagen – medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp hertil, herunder fx ved en mulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Alternativt kan øvelser eller opgaver, der ellers ville være blevet givet som hjemmearbejde eller lektier, udføres som fællesaktiviteter.”

Før vi bevæger os videre i diverse, så er det nok formålstjenligt at erindre om, at med folkeskolereformen er der tale om hele klokketimer, maksimalt 1400 timer på et år, og at pauser er inkluderet i det timetal. Mette Witt Hagensen har nemlig været så venlig at påpege, at en del forældres utilfredshed nok skyldtes at de gik i skole i 70’erne, hvor der ikke var så mange faglige timer, og Tom jensen, klummeskribenten, har været ude for at meddele at utilfredsheden med de lange dag er udtryk for “Pylreland“.

Ud over at Mette Witt Hagensen tilsyneladende anser forældre til elever i folkeskolen for at være temmelig gamle, da de jo har gået i skole i 70’erne og dermed er omkring de 40-50 i dag, og at det overordnet er temmelig irrelevant, hvad der sket i 60’erne og 70’erne uden at kigge på de øvrige betingelse, så lad os da regne lidt:
Det er her, det er vigtigt at huske, at pauser i dag er indregnet i klokketimeantallet. Lad os for nemheds skyld tage et gennemsnit over tid på de klokketimer, der går til pauser som giver rundt regnet 2000 klokketimer på en skolegang. Med loven af 1975 som Mette Witt Hagensen bruger som eksempel er klokketimeantallet 6840, uden pauser. Det er med pauser 8840 klokketimer. Med sidste folkeskolelov var det tal med pauser på 9470 klokketimer.

Efter folkeskolereformen er der 7890 faglige timer, hvilket med gammel struktur ville have givet 9890 klokketimer. Men den reelle stigning i faglige timer er på siger og skriver 420 klokketimer på en skolegang fra 1.-9. klasse, eller udregnet på uger, lige godt 1 time mere om ugen. I skoleår omkring 0,3 år. Resten af tiden bruges på understøttende undervisning, bevægelse og pauser.
Resultatet er som bekendt at en skolegang fra 1.-9. klasse efter reformen minimum er på 11.740 klokketimer. Jeg skal undlade at kommentere, hvad det gør ved mulighederne for fritidsaktiviteter, selv om Mette Witt Hagensen også har kommenteret “at der skal være tid til, at børn kan komme til diverse fritidsaktiviteter, men det åbner reformen også op for. Børnene kan nemlig gå i musikskole eller deltage i forskellige aktiviteter i stedet for at følge den slaviske undervisning på skolebænken”. Men det er aktiviteter, som skolerne ikke kan dække, selv om der hævdes andet. Der er ganske få undtagelser og fritagelse fra timer kræver elitestatus bortset fra netop musikskolen.

Tom Jensen vil til gengæld gøre opmærksom på, at han syntes, at det er udtryk for “Pylreland”, for de gik jo meget længere tid i skole i 60’erne … Det er også helt fint, hvis han også husker, at det så er udtryk for “Pylreland” at den almene arbejdstid var på 45 timer.
Nå, men tallene fra 1960 loven siger 8766 klokketimer. Vi forudsætter de samme 2000 timers pauser, så det komplette tal bliver 10766 timer. Det var længe, men så gik de jo også i skole om lørdagen.
At lørdagen ikke længere er til rådighed har vi heldigvis idag kompenseret for ved at gøre 0.klasse obligatorisk. Den slags var jo ikke opfundet i 1960.
Det betyder, at den samlede skoletid, inklusive pauser, for et barn i dag bliver 12960 klokketimer. Det er 1,5 års længere skolegang på en skoletid. Længere end nogensinde, på 5 dage om ugen i stedet for 6 som i 60’erne.
Og sådan er det jo med tal.

Hvis Mette Witt hagensen og Tom Jensen tænkte sig rigtigt godt om, så kunne det være at de kom i tanke om, at det er fuldstændig tåbeligt, og for øvrigt minder om en Monty Python sketch, at foretage sammenligninger på den måde, og at bruge det som argumenter for at “det er nok forældrene, der drømmer eller et udtryk for pylren”
Der er ganske anderledes presserende problemer i folkeskolen end at forsøge sig med pseudopsykologiske forklaringer og talmagi.
Claus Hjortdals udtalelser er et fingerpeg om, hvad der nok er mere væsentligt.

Skoledagen er lang. Den er længere, end den nogensinde har været. Det forøgede timetal er fordelt på 5 dage og ikke på 6 dage som i 60’erne. Og den faglige forskel på før og efter reformen svarer til 1 time mere om ugen.

Øvrige kilder:
http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/timetalsanalyse1960-2014.pdf
http://dlint.org/nyhedsbrev/flere-skoletimer-giver-ikke-bedre-resultater

Skolestart og hvad de dog siger Del III