Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/folkeskoleforaeldre.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Strukturreformer er dyre ‘besparelser’ – Folkeskoleforældre

Ikke bare er mange af landets folkeskoler alvorligt udfordret i forhold til den nye folkeskolereform. Vi ser skoler, ja hele kommuner, hvor lærerne flygter, fordi der er særlig dårlige arbejdsforhold, særlig ubehageligt arbejdsmiljø og særskilt dårlig implementering af Folkeskolereformen. Mange forældre melder om kaos og utrygge børn og en meget ringere faglig undervisning.
Men mange af landets kommuner fremturer med yderligere reformer: Skolestrukturreformer, som dybest set er forklædte besparelser.

Kommunerne præsenterer situationen for borgerne, som om sammenlægninger og omstruktureringer er nødvendige. Det bliver beskrevet som ”en brændende platform” at børnetallet nogle steder er faldende, og at mange ældre skoler mangler nødvendig vedligeholdelse. Der er i mange år sparet på helt almindelig vedligeholdelse af skolerne. Denne fejlprioritering søger man at dække over ved at samle eleverne i store nye prestige-skoler. Men for mange børn og deres forældre er den lille lokale skole vigtigere end kommunalt prestigebyggeri og hurra-ord.

Der er eksempler fra Viborg, Næstved, Hjørring og Randers, hvor kommunalforvaltninger forsøger at effektivisere skoledriften. Det ene byråd efter det andet foreslår at centralisere skoledriften maksimalt for at spare på lønninger og opvarmede kvadratmetre. Skolerne vurderes ud fra rapporter skrevet af konsulentfirmaer, der måler kvadratmetre, karakterer og fraværsprocenter. Ud fra dette statistiske materiale tager byråd stilling til spareplaner italesat som fremtidens skole,– ”fremtidens skolevæsen”, ”attraktive læringsmiljøer” og ”høj faglighed” og som et ekko af Folkeskolereformen: ”så eleverne bliver så dygtige som muligt”. Dette sker kun få år efter, at kommunesammenlægningerne i 2007 allerede har høstet de mindste skoler.
Tænketanken Cepos har allerede dokumenteret, at skolelukninger i sig selv ikke fører til færre udgifter på skoleområdet. Udgifterne flytter sig til øget transport, ombygninger og udgifter til flere elever i privatskoler. Og påstanden om, at store skoler skulle give bedre faglige resultater, er heller ikke hverken sandsynliggjort eller dokumenteret.

Først og fremmest planlægger man at ændre på elev-lærer-ratioen, som man kalder det. Elev-lærer-ratio er en beskrivelse af antallet af elever pr. fuldtidslærer. Man beregner elev-lærer-ratio ved at tage det totale elevtal – (minus) specialklasselever og dividere det med det samlede ressourceforbrug hos lærerne + ledelsens undervisningstid – (minus) undervisningstid i specialklasser. Der er en tydelig sammenhæng mellem skolestørrelse og elev-lærer-ratio.”Elev/lærer‐ratioen stiger i takt med skolestørrelsen”.

Hver enkelt lærer skal altså undervise flere børn: Det sker ved, at man planlægger store skoler med meget høje klassekvotienter. Set fra børnenes synspunkt bliver det til mindre tid af lærerens opmærksomhed. En lærer, der skal tilgodese 26 elever, har helt indlysende mindre tid til hver enkelt elev end den lærer, der skal tilgodese 18 elever. Undervisningsdifferentiering bliver yderligere besværliggjort, og individuelle hensyn og inklusion bliver vanskeligere i en klasse med mange elever.

Ny forskning fra Sverige viser tydeligt, at mindre klasser giver meget bedre resultater – også når man måler det på længere sigt. Så samfundsøkonomisk kan det slet ikke betale sig at spare på antallet af lærere i forhold til børn.
Etableringen af ”Overbygningsskoler” er en af metoderne, kommunerne bruger til at sikre høje klassekvotienter, så kommunerne til stadighed kan spare på elevernes undervisning. Ved at flytte elever fra en mindre ”Fødeskole” til store ”Overbygningskoler” i 7. klasse sikrer man konstant høje klassekvotienter også i udskolingen.
 Men ”Overbygningsskoler” er både skidt for børnenes faglige udbytte og for deres sociale liv. I 12-13-årsalderen er børn i en sårbar tidlig pubertet, hvor hierarkiske strukturer og forhold mellem piger og drenge fylder meget. Derfor er det et kritisk tidspunkt at flytte dem. Man ved det fra forskning i USA, hvor man kan se, at der sker et tydeligt fald i elevernes faglige præstationer, når de skifter skole til Junior High School. At blive omplantet i en ny social gruppe gør ofte børnene usikre på deres egne evner, og man ser en lavere faglig selvtillid hos børn, som skifter skole på dette tidspunkt. Det sætter dem typisk ½ år tilbage i faglig progression, og for den mest sårbare gruppe risikerer man helt at ødelægge deres motivation for at gå i skole.

Etableringen af en overordnet struktur med fødeskoler og overbygningsskoler burde være et politisk anliggende – men ordningen luskes ind ad bagdøren i kommunerne, præsenteret af forvaltningerne som et uomgængeligt krav – borgerne har ikke reelt fået valget, men bliver præsenteret for strukturændringerne som en ”nødvendighedens politik” blottet for tilknytning til rød eller blå side i det politiske, men med sikkert afsæt i nogens regneark.

Det demonstrerer et voldsomt demokratisk underskud, og forældregrupper, som kæmper for deres børns skoler vokser frem i mange danske byer. Forældrene er interesserede i deres børns skolegang, og de vil gerne bevare den lokale tilknytning mellem skole og fritidsliv. Hvis skolerne bliver for store og ligger for langt væk, så bliver det mindre vedkommende at engagere sig i skolebestyrelse og forældreråd. Man kan se tendensen på daginstitutionsområdet også, hvor fælles fjerne områdebestyrelser fjerner det lokale engagement og følelse af tilhørsforhold, indflydelse og ansvar for hinanden i lokalområdet.

Store skoler er ikke bedre end små – ikke fagligt og ikke socialt – men de muligvis billigere beregnet pr. elev. Ideen er måske, at alle skal have lige dårlig discountundervisning – lige dårlig skolegang. Det matcher simpelthen ikke ”blive-så-dygtige-som-de-kan”-retorikken.

Men ønsker Danmarks forældre til skolesøgende børn den udvikling? Næ, det gør de nok ikke. I den ene by efter den anden går forældre sammen og argumenterer imod den udvikling. Mange steder lykkes det forældrene at vække de siddende politikere og forhindre ødelæggende centralistisk skolestruktur i at brede sig.

I foreningen Folkeskoleforældre vil vi gerne tilkendegive vores uforbeholdne støtte til alle de forældre, der arbejder for gode skoler for alle børn uanset om de bor i byen eller på landet – i velhavende eller fattige områder: Gode folkeskoler, der har ressourcer til at prioritere faglig kompetent undervisning, nærvær, mening, medansvar. Og vi fraråder kommunerne at spekulere i sardindåseskoler: Børn er levende mennesker – og deres dygtiggørelse og demokratiske dannelse bør ikke spares væk i en effektiviseringsroulette, det er selve fundamentet for en socialisering til det demokrati, som er indskrevet i folkeskolens formålsparagraf.

http://www.cepos.dk/sites/default/files/analyse_publication/www.cepos_.dk_fileadmin_user_upload_dokumenter_2013-05_arbejdspapir21-_-de-foreloebige-erfaringer-med-kommunernes-skolelukninger.pdf
http://www.folkeskolen.dk/508431/forskere-smaa-klasser-giver-meget-bedre-resultater
http://www.folkeskolen.dk/67488/overbygningsskoler–en-katastrofal-sparedille
http://www.apa.org/helpcenter/middle-school.aspx
http://www.nasponline.org/communications/spawareness/transition_elem2mid.pdf
http://www.folkeskolen.dk/63822/skolepsykolog-hver-femte-barn-vil-lide-ved-skolenedlaeggelser

 

Strukturreformer er dyre ‘besparelser’